Mod til at tvivle

Ahmed Akkari fortæller i sin stærke beretning ’Mod til at tvivle’ om sin rejse fra islamist til humanist ved hjælp af en udforskning af forskellige filosoffer og sociologer.

Vi husker nok alle Akkaris taler og angreb på den danske ytringsfrihed under Muhammedkrisen i 2005. I 2008 får Ahmed Akkari arbejde på en folkeskole i Narsaq i Grønland – et sted så langt fra Danmark, medierne og islamismen som muligt. En chance for bare at være Ahmed, mennesket og skolelæreren, i stedet for Ahmed, imamen og islamisten. En chance for at tænke over alt, der er sket, og finde sig selv i det. I 2013 tager han afsked med islamismen.

Akkaris opvækst var ikke udtalt religiøs – religionen var en personlig sag i familien og blev ikke presset ned over nogen. Alligevel er det moskeen i Danmarksgade i Aalborg, der fanger ham i hans ungdom. Hurtigt bliver han tiltrukket af det islamistiske miljø og bliver snart en populær imam i Danmark, da han som en af de eneste imamer prædiker og holder fredagsbønnen på dansk. Han bliver valgt som talsmand ifm Muhammedkrisen, men oplever også bagsiden af den rolle: at være skydeskive.

Akkaris dannelsesrejse har ikke været nem, men modet til at udforske sig selv, og dermed andre tanker end de muslimske og islamistiske, er netop styrken ved hans fortælling. For islam som religion er meget autoritær, hvor tvivlen er en direkte billet til fordømmelse og helvede, så det at vove at tvivle, er noget der kræver mod.

I efterrationaliseringens lys kan han se, hvad hans forskellige valg har betydet for hans liv, men også hvordan det danske samfund har påvirket ham.

Noget han benytter flittigt, mens han er i Narsaq, er det lokale folkebibliotek. Hans forundring og glæde over at et lille folkebibliotek indeholder så fantastiske tekster, der kan følge og hjælpe ham på hans dannelsesrejse, varmede mit bibliotekariske hjerte. Hvor Akkari før læste tekster af ikke-muslimske filosoffer nærmest kun for at finde det forkerte i dem, sker hans læsning nu med andre behov for øje: at udforske sig selv og sine holdninger. I løbet af bogen gennemgår han forskellige filosoffer og sociologer, så bogen er et meget praktisk eksempel brug af disse tænkere.

På den ene side kan bogen ses som en hyldest til det åbne danske samfund, som kan rumme så stærke meninger, men den kan for nogle også ses som en herlig bekræftelse på, at ”vi gør det rigtige”, mens ”de andre” gør det forkerte. Under alle omstændigheder er ’Mod til at tvivle’ en fantastisk læseoplevelse, som nok vil stå som den stærkeste for mig i 2018.