Bog

Min indtil midnat

Af (
2016
)

Anmeldelse

Min indtil midnat af Lisa Kleypas

24 jun.16

Berusende og passioneret kærlighedsroman, der bør læses af enhver med svaghed for passion, perler og mystiske engelske viscounts i Victoria-tiden.

Lisa Kleypas tryller endnu engang med den historiske kærlighedsgenre tilført et strejf af uskyldsren erotik. Denne gang befinder vi os i 1848 i Victoria-tidens London og senere i det smukke sydengelske Hampshire landskab i overklassens overdådige herresæder med galante herrer og fine fruer. De forældreløse Hathaway søskende rykker uventet op i de aristokratiske rækker. 26-årige ugifte Amelia Hathaway har overtaget styringen af familien. Hun er på ingen måde en føjelig og farveløs gammeljomfru. Tværtimod er hun en yderst smuk, vittig, rapmundet og følelsesladet kvinde, der ved, hvad hun vil. Det sidste hun ønsker i sit liv er en mand, der bestemmer over hende. For endnu har ingen mand slået benene væk under hende, men det ændrer sig fuldkommen ved mødet med Cam Rohan. Hans blik synes at læse hende helt ind under huden – Amelia er hårdt ramt!

Jeg var vanvittigt godt underholdt i ’Min indtil midnat’ som er første del af Hathaway-serien. Det betyder, at der forhåbentlig meget snart kommer en toer i serien, som jeg formoder kommer til at handle om en af de andre søskende i familien. Forfatteren drysser rundhåndet med hints til flere handlingsspor, og det kribler nærmest i mig for læse mere at om de dejlige personer og ikke mindst det næste kærlighedseventyr. Lisa Kleypas skriver som en drøm, kort og præcist, hvilket giver et helt fantastisk liv til personer og handling. Jeg fortabte mig fuldstændig i miljøet med herskab og tjenestefolk, det faldefærdige Ramsey-gods med spøgelseshistorie og det hele og slugte bogen på én dag.

Bogdetaljer

Forlag
Pretty ink
Oversætter
Signe Lyng
Faustnummer
52402042
ISBN
9788763844970
Antal sider
334

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer