Anmeldelse
Med angst og bæven af Amélie Nothomb
- Log ind for at skrive kommentarer
Den 22-årige Amélie fra Belgien har fået et års ansættelse som tolk, tror hun, i en japansk virksomhed.
Amélie behersker det japanske sprog og har stor viden om japansk kultur. På trods af denne indsigt i japansk kultur hvirvles Amélie ind i en arbejdsmæssig hierarkisk nedtur, som starter da Amélie serverer kaffe for en flok japanske forretningsforbindelser.
Under serveringen kommunikerer Amélie japanske høflighedsfraser, og hun får et møgfald af sin chef fordi, "Hvordan vil vore partnere kunne føle sig tilpas over for en hvid, der forstår deres sprog?" Hvert trin nedad i hierarkiet skyldes hendes manglende evne til at forstå den japanske arbejdspladskultur.
Amélie må lære aldrig at tage et selvstændigt initiativ, aldrig at påtage sig arbejde, hun ikke er blevet pålagt. Amélie tilbringer de sidste syv måneder af sin ansættelse med at rense lokummer på 44. etage. Det er en veldrejet lille roman om japansk kontra vestlig arbejdspladskultur. Det er ironi og humor på højt plan.
Brugernes anmeldelser