Manden i Mongoliet

"Det moderne menneske har tilsyneladende to store drømme; vi vil ud under fremmede himmelstrøg og møde andre mennesker og kulturer; og vi vil bekræftes i, at vi er noget, at vores liv har mening. Vi vil have verden som scene, høste bifald og vinde accept".

"Henning Haslund-Christensen havde begge disse drømme"

For mig er Himalaya-området den store drøm - selv efter ni rejser dér, fra Pakistan over Ladakh og Nepal til Sikkim, er drømmen levende. Jeg har haft mange rejseberetninger i hænderne siden den første tur i 1985, og er efterhånden blevet interesseret i de rejsende selv - især pionererne.

En ny biografi om en af de store danske opdagelsesrejsende blev derfor mit helt naturlige valg til månedens tema - heldigt!

Bogens forfatter Kurt L. Frederiksen er en yngre historiker. Det er lykkedes ham at fortælle levende og spændende om Henning Haslund-Christensen som et menneske, der elskede udfordringer og strabadser, som opnåede at forme sin liv, så han kunne leve af sin rejselyst.

Haslund blev født i København i 1896, og døde 1948 i Kabul. Udover sin rang af løjtnant havde han ingen formel uddannelse - men han havde en formidabel sprogsans samt et medfødt talent for at organisere og omgås alle slags mennesker - og han kunne begejstres for en sag.

I 1922, 25 år gammel, drager han ud med 5 andre "gutter" for at grundlægge et dansk mønsterlandbrug ved en flod i Mongoliet. Det barske eventyr passer ham godt - hans sjæl er fra nu af "solgt" til mongolerne og deres levevis. Den frie, men ensomme tilværelse på de store vidder ser han som det oprindeligt menneskelige i pagt med naturen. "Jo mere han lærte om disse mennesker, desto mere interesserede de ham".

I starten af 1927 kommer Haslund som karavanefører med den berømte svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin på en stor ekspedition, og hans interesse for mongolsk sang, tekster og musik forøges. Han bliver kendt som "Manden med den sorte kasse" , et stort optageapparat som til de lokales forbløffelse kan gengive deres stemmer.

I 1936/37 og i 1938/39 er han igen i Asien, på 1. og 2. Danske Centralasiatiske Ekspedition. Ud af Frederiksens tekst og citater læser jeg, at Haslund hverken er systematiker, ægte videnskabsmand eller nogen stor leder. Men han er god til at indsamle! Hans uforbeholdne beundring for mongolerne hindrer ham dog på ingen måde i at udnytte dem ret groft, næsten snyde dem, for at få fingre i særligt sjældne genstande. F.eks. beskriver Frederiksen købene af en shamandragt og et tempeltelt ret nærgående.

Haslunds første rejsebog, "Jabonah" kommer i 1932 og tre år efter "Zajagan". Som så mange andre rejseberetninger fra den periode satte de vilde rejsedrømme i gang hos et stort publikum.

Frederiksen citerer fra samtidige anmeldelser, og giver sin personlige bedømmelse af bøgerne, der efter hans mening virker næsten romanagtige. Men de skal mere end underholde: "Han brugte sine rejser, oplevelser og kendskabet til mongolerne som redskaber i en selvpromovering, der blev en del af hans selvforståelse, og som var forudsætningen for, at han kunne skaffe pengene og gennemføre ekspeditionerne". Hans sidste bog "Asiatiske Strejftog" (1945) indeholder 22 korte "beretninger".

Den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition kommer af sted i 1947 med Afghanistan som første mål. Haslund må bruge megen tid på at være ekspeditionsleder - og han er meget træt og ofte syg. Han har alt for højt blodtryk, men ikke tid eller lyst til at tage sig af det. Haslund kan ikke klare mere - han dør i Kabul i september 1948, og ligger begravet dér, nær en anden stor Asien-rejsende, Sir Aurel Stein.

Frederiksens bog giver i en let læst stil et fint portræt af en "self-made" mand, som forsynede Nationalmuseeet med genstande, lydoptagelser og andre registreringer, der også i dag er enestående i international sammenhæng. Vi kan se personligheden bag alt det eventyrlige - gjort levende ved hjælp af citater fra breve, optegnelser, artikler og bøger - samt mange fotos. Og bogen er simpelthen spændende i sin beskrivelse af betingelser for ekspeditioner - tidkrævende forberedelser, problemer med lokale myndigheder og krige eller andet som totalt kan ændre turens planer, personlige og faglige gnidninger mellem deltagerne, kulde, hede. Jeg håber jeg har givet dig lyst til at tage med til Centralasien!

Frederiksen har også skrevet: Kongen af Thule - om Knud Rasmussen. 1995

Litteraturtips til spændende bøger om Centralasien og omegn:

Haslund-Christensens 3 bøger er omtalt ovenfor

Peter Hopkirk: Fremmede djævle på Silkevejen. 1987 (om bl.a. Hedin og Stein)

Eric Wennerholm: Sven Hedin - en biografi. 1978 (svensk)

Sven Hedin: læs f.eks. En færd gennem Asien. 1893-1897, bd. 1-2. 1890 (dansk) Transhimalaya. 1905-1909, bd. 1-2. 1911-12 (dansk)

A. Bollerup-Sørensen: Ad Asiens ukendte veje. En beretning om en rejse fra Shanghai til egnene nord for Lhasa og tilbage igen. 1921-22. 1951

Patrick French: Younghusband - the last great imperial adventurer. 1994

Francis Younghusband: The heart of a continent. 1896, genudgivet 1984

Annabel Walker: Aurel Stein - pioneer of the Silk Road.1995

C.G. Mannerheim: Fra Samarkand til Peking på Hesteryg. 1906-1908. 1941 (dansk)

Romannet - 1. april 2002