Magi. Tænkepauser - viden til hverdagen

Magi kommer vidt omkring: Fra overtro til mavefornemmelser, OCD og placeboeffekt. Men sikkert er det, vi lever med magien til hverdag. Tag en magisk Tænkepause.

Helt ærligt: Når du kommer spadserende hen ad fortovet, og der står en stige, som du – rent logisk – lige så godt kan under som uden om… hvilken vej går du så? Og tænker du over det? Jeg vil vove den påstand, at der er flere, end man tror, som rent faktisk møver sig uden om – bare for en sikkerheds skyld!

Ifølge lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Sørensen, trives magien (i ovenstående tilfælde forklædt som overtro) nemlig i allerbedste velgående. Og hvis du troede, at magi kun er for tryllekunstnere og åndemanere, kan du godt tro om igen. Vi (ja, både du og jeg og naboen) bruger nemlig magi – nogle sikkert i større grad end andre, men ingen bruger den aldrig.

Selvom man måske kunne fristes til at tro, at magien fortrænges af fornuft, intellekt, teknologiske landvindinger og stigende menneskelig kontrol, er det langt fra tilfældet. Og faktisk kan man sige, at det er selv samme intellekt, som bibeholder brugen af magi, idet vores menneskelige hjerne er indrettet til at kunne tænke magisk, og i samme ombæring få det til at give mening at gøre det.

Når magisk tænkning træder ind på scenen, hænger det næsten altid sammen med situationer, der er behæftet med usikkerhed og tab af kontrol. Jesper Sørensen benytter mange og helt konkrete eksempler og cases til at forklare den daglige brug af magi, og på den led opdager man, hvor almindeligt det egentligt er. For eksempel har nogle fodboldspillere en idé om, at bindes den højre støvle før den venstre, er chancen for sejren større, end hvis den venstre blev bundet først – selvom intellektet fortæller dem, at gerningen intet har at gøre med kampens udfald. Så når magisk tænkning vinder over fornuften her, giver det faktisk mening: ”Ved at udføre et magisk ritual indgyder vi os selv en følelse af kontrol over en handling, som vi ellers ikke har fuld kontrol over.” Og i forlængelse her af: ”Magi virker faktisk, fordi den beroliger os i usikre situationer”.

Et simpelt, men meget almindeligt, begreb som ”mavefornemmelse” kan også henføres under magien. Rent anatomisk kan din mave nok ikke fortælle dig rent meget andet, end om du er sulten eller mæt, men den der udefinerbare fornemmelse af, om noget føles rigtigt eller forkert, kalder vi alligevel en mavefornemmelse. Og de fleste vil nok være enige i, at dén skal man ikke underkende værdien af. Mon ikke ”mavefornemmelsen” i virkeligheden begynder i vores hjerne – med at veje for og imod? Og så er vi tilbage ved hjernen, der som sagt vil magien, fordi den kan, og fordi det gavner mennesket.

Tænkepausen Magi er nøjagtigt lige så vellykket, som de andre Tænkerpauser, jeg har læst. Kort, præcist og konkret føres læseren et lille stykke vej ind noget, der i virkeligheden er meget stort og omfangsrigt. Men alligevel føler man sig absolut beriget. It´s a kind of magic, isn´t it?

Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.