Kloge hænder

Velargumenteret debatbog om vigtigheden af at Danmark som samfund fastholder det gode håndværk og en stor faglighed.

Mattias Tesfaye er politiker og medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, men han er også håndværker og arbejder som murersvend i Storkøbenhavn. I ’Kloge hænder’ ser han nærmere på, hvordan samfundet gennem de senere år er begyndt at nedvurdere værdien af den praktiske faglighed i et forsøg på at akademisere os til velstand.

I Danmark har vi i mange år haft et samfund, hvor ”få har for meget, og færre har for lidt” og dermed en stor middelklasse. Det tilskriver Tesfaye blandt andet, at vi i Danmark har en tradition for godt håndværk og tillid mellem arbejder og leder, modsat for eksempel USA og Storbritannien, som i forsøget på at effektivisere har skabt ”dumme” arbejdere uden ansvar.  

Men i disse år sker der en devaluering af håndværket. Erhvervsskolerne fungerer snarere som opsamlingssted for utilpassede unge fremfor at være innovative videncentre for håndværk. Der er ingen respekt for fagligheden hos pædagoger, sosuassistenter og rengøringspersonale ligesom anseelsen daler drastisk for håndværkerfag som tømrer og murer.

Tesfaye argumenterer sagligt og velunderbygget for, hvorfor denne tendens er ekstrem farlig for vores velfærd i det lange løb. Selvom man kan låne en bog og læse, hvordan man murer et hus, er det ikke ensbetydende med, at man efterfølgende kan gøre det. Nogle ting kræver praktisk erfaring, som man ikke kan læse sig til.

For Tesfaye er det afgørende for Danmarks fremtidige velfærd, at man stopper med det ensidige fokus på akademisering af uddannelsesområdet. Han mener blandt andet, at det er vigtigt at genindføre praktiske fag som for eksempel sløjd i de større klasser UDEN at gøre det til et fag for utilpassede elever, men i stedet kobler det med fag som fysik og matematik, og på den måde understøtter elevernes håndværksmæssige og tekniske viden.

Et andet afgørende punkt for Tesfaye er at satse på fagligheden frem for kontrol. Økonom Gert Tinggaard Svendsen omskriver Lenins ord om, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre” til ”kontrol er godt, men tillid er billigere”. Den formulering retter Tesfaye blandt andet mod den offentlige sektor, hvor for eksempel plejepersonale bruger uhyrligt meget tid på at indberette, hvad de laver. I stedet burde troen på de ansattes faglighed sættes i højsædet, og det store forebyggende kontrolapparat mindskes betydeligt.

Endeligt tale han også for at opgradere Erhvervsskolerne samt at gøre det muligt at efteruddanne sig hele livet, uden at ens økonomi ødelægges.

Tesfaye underbygger sine argumenter med historiske kendsgerninger, statistik og samtaler med involverede parter uden at ødelægge bogens naturlige flow. Derved er bogen nemt tilgængelig og fremstår som et sobert og gennemtænkt indlæg i debatten. Personligt blev jeg hurtigt grebet af Tesfayes ildhu og argumenter for det gode håndværk, og jeg mener, at ’Kloge hænder’ både er en klog og interessant debatbog.