Kannibalen - en kærlighedshistorie

Rimelig nasty. Men også meget romantisk. På en virkelig fucked up måde.

Tak til Johannes Lilleøre for at give mig kvalme. Det er måske ikke noget, man burde takke en anden for. Men når nu den kvalme følelse kommer sammen med en virkelig fed litterær læseoplevelse, er det vel på sin plads at sige tak.

’Kannibalen’ er på alle måder fucked up. Den virkelige historie, den bygger på, er fucked up. Følelsen, man sidder tilbage med, er fucked up. Selv tekstens opsætning er fucked up (på en fed måde). Lilleøres hurtigt læste (men ikke hurtigt glemte) roman bygger på den virkelige fortælling om Bernd Jürgen og Armin, der mødes online om en fælles drøm: At Armin skal slå Bernd Jürgen ihjel, partere ham og spise ham.

Dette skete rent faktisk. I 2001. I Tyskland. Og det var rent faktisk et ønske Bernd Jürgen havde, som Armin indfriede. At blive dræbt og spist. Og ud af denne virkelig (jeg skriver det igen) fucked up hændelse, har Johannes Lilleøre skabt et virkelig fint, litterært værk, der let kunne være blevet en makaber gang splatter, men som overrasker med sin meget delikate tilgang til fortællingen. For ’Kannibalen’ bruger baggrunden om de to mænds forhold til at fortælle en dybere historie om kærlighed, smerte og sårbarhed, der på elegant vis foldes ud.

Romanen er formmæssigt sat op som en slags ping-pong dialog imellem de to personer. Det stammer formentlig fra det teatermæssige forlæg, som Lilleøre i første omgang skrev og opsatte fortællingen som. Men det fungerer helt vildt godt med denne ind-til-benet dialog, hvor man virkelig fornemmer kærligheden og sårbarheden, der eksisterer imellem de to personer. Al unyttig beskrivelse er skåret fra. Fokus er helt og aldeles på de to karakterer og deres indbyrdes forhold (med en lille afstikker til Robinson Crusoe, som en parallelhistorie til Armin og Bernd Jürgens fortælling).

Elementerne af kannibalisme vil helt sikkert afskrække nogle læsere, og der er da også kvalme passager. Men det dominerer aldrig. Tværtimod synes jeg, at det bidrager til den kærlighedshistorie, som også er undertitlen på bogen. For igennem det makabre og smerten forstår vi, at kærligheden overtrumfer alt. Det kan godt være, at lige denne kærlighed ikke er den helt almindelige. Men det er en slags kærlighed. Og selv i den mest fucked up kærlighed er der skønhed.