Justine

'Justine eller Dydens genvordigheder' blev første gang udgivet i 1787, den er nu en klassiker og ét af de Sades kendteste værker.

I sin tid vakte Justine stor opstandelse, idag forholder tingene sig lidt anderledes, og der er næppe nogen, der ville blive chokeret over at læse bogen. Vi er blevet vant til det, der er meget "værre", men dette er netop romanens styrke og derfor, jeg gerne vil anbefale den.

Marquis de Sade har lagt navn til sadisme og masochisme og hører man hans navn, tænker man straks i de baner.
De Sade var forud for sin tid og blev på ingen måder accepteret af folket, han brugte meget af sit liv i fængsel, hvor han sad pga. af sine sexuelle lyster, som ikke passede ind i tidens skik og brug. De fleste af hans bøger er blevet til, mens han sad bag tremmer og tegner et billede af de Sades fantasi og lyster, sikkert med inspiration fra hans eget liv. - sikken en fantasi og sikken et liv!

Bogens hovedperson, Justine, er 12 år, da hun og hendes søster mister deres forældre. De arver hver især en mindre sum, men ikke nok til at de kan blive i det kloster, hvor de nu engang bor.
Søsteren, Juliette er, modsat Justine, henrykt over sin nye frihed og har planer om at blive en "verdensdame", få sig en rig mand og leve livet i Paris. Hun finder hurtigt en plads som luder, på trods af sine kun 15 år.

Justine derimod drager alene og fattig ud for at finde arbejde, fast besluttet på at forblive uskyldig og troende.
Hendes vej frem er kompliceret, hun møder ikke andet end korrupte mennesker, der alle vil hende ondt og udnytter hendes medmenneskelighed. Hun undslipper den ene ulykke, for hurtigt at havne i den næste. Hun bliver arresteret og beskyldt for ting, hun ikke har gjort.

På et tidspunkt ender hun som sexslave i et kloster hos 4 munke, hvor hun bliver holdt indespærret og misbrugt på det groveste, sammen med fire andre ulykkelige kvinder.
For tilsidst endnu engang at blive arresteret for at have påsat en brand og dræbt en anden kvindes baby. Justine bliver dømt til døden, men på sin vej møder hun sin "bortkomne" søster, som nu er meget rig.

Justine klager sin nød og fortæller sin ulykkelige historie, fast besluttet på at redde sin søster; det lykkes Juliette og hendes mand at få Justine erklæret uskyldig, men kort efter dør Justine, ramt af lynet.

Sikke en skæbne!

Justine er en kort bog, men der sker fantastisk meget, og jeg kedede mig aldrig - den har en tendens til på en eller anden måde at bide sig fast.

Det gode mod det onde - et klassisk tema.
I modsætning til i nyere bøger/film vinder "det onde" næsten hver gang i denne bog.
Hvad er pointen, kan man spørge sig selv, at man ingen vegne kommer med godhed?!

Justine er offeret, "heltinden", der lige meget hvad holder på sine præmisser, men synes man også, det er synd for hende? Egentlig ikke, det er ikke sådan at man sidder og krummer tæer og tænker: stakkels lille pige. Faktisk bliver man lidt irriteret på hende, på hendes naivitet og godtroende holdning.

Måske er hun født til at være offer - måske kan hun på en eller anden måde lide det, født til at tjene andre? Er det mon det de Sade mener? - hvem ved?

Der er som sagt næppe mange, der vil blive blive chokeret over Justine i vor dage, der er ingen lange detaljerede omtaler af sexuelle handlinger, det hele er op til læserens fantasi : "- bliver jeg for anden gang det ulykkelige formål for denne elendiges uforskammede begær...". Meget raffineret, det sætter gang i fantasien, og læseren kan følge sine egne veje.

Jeg synes, det erotiske moment i Justine fungerer fint, specielt i en tidsalder, hvor alt pornografisk bliver serveret uden forbehold, intet er skjult, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret træt af at glo på "silikone-babser" og hvad dertil hører, for det er slet ikke det, det handler om. Vi lever i en visuel tidsalder, hvor tingene skal ses og serveres, helst i fuldformat og overstørrelse, men er det erotisk, er det ophidsende...?
mhh...

Læs Justine, en god erotisk historie fra dengang det hele var forbudt.