Inshallah

»Uden Khomeini ville vi ikke være, hvor vi er. Sikken skam, at hans mor ikke valgte at få en abort, da hun var gravid med ham«.

Lyder et blandt flere af Oriana Fallacis barske citater. Den italienske forfatter og journalist startede sin løbebane i den antifascistiske bevægelse under Anden Verdenskrig og især i de sidste år af sit liv udviklede hun foragt for despoterne i Mellemøsten og Nordafrika efter selv at have haft en succesrig karriere som journalist i området. Da hun i 2006 døde som 77-årig, var det med et indædt had til islam, og hendes bog, »The Rage and the Pride« fra 2002 udløste stor vrede mod hende, fordi hun stort set ikke skelnede mellem de radikale islamister og den almindelige muslim på gaden.

En af de Fallaci-romaner, der absolut kan anbefales, er »Inshallah« (»om Gud vil«) en moppedreng på knap 800 sider. I bogen skildrer hun en gruppe italienske FN-soldater i borgerkrigen i Libanon i 1980erne. Soldaterne blev fanget i en ikke blot spændt, men uoverskuelig situation af byguerilla-kampe, efter at 300 amerikanske og franske soldater blev dræbt en religiøs betinget massakre i 1983.

Personerne i bogen er ligesom bogens handling opdigtede, men romanen tager udgangspunkt i virkelige hændelser i den ufatteligt blodige borgerkrig i Libanon fra 1975 til 1990.

Da jeg læste bogen i Gyldendals paperbackudgave, blev den af forlaget præsenteret som en underholdningsroman. Det er dog svært at se, hvordan krig kan være underholdning. Jeg opfatter den tværtimod som en meget moralsk roman, og det skal forstås positivt. Det er meget smertelig og meget sanselig læsning og længere inde i romanen også grænseoverskridende. Det er en krigsbog skrevet af en pacifist, der dog ikke gør sig til dommer over soldaternes hverdag og håndværk, men tværtimod kender det og respekterer det. Denne bog kunne ikke være skrevet af en, der ikke havde levet som krigskorrespondent i det ødelagte Beirut.

Sproget er over flere sider i staccato og egentlig ikke specielt læsevenligt på dansk. Men som virkemiddel har det sin berettigelse. Det signalerer kaos, uoverskuelighed og soldaternes her-og-nu-følelse i ildkampene.

Oriana Fallaci: Inshallah, 770 sider - to bind (Gyldendal)