Hjertet der faldt i søvn

En sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende. Det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.

Claus Ejners debut-digtsamling opsamler digte, der tidligere har været publiceret i tidsskrifter, og byder også på en del helt nye tekster. Den første tekst, man møder, byder på dette udsagn:

"gu vil jeg ej være lotion mod tør hud"

Den tekst kan udmærket stå som et fyndigt motto for Claus Ejners digteriske bestræbelser. Det er ikke pænhed eller rundhed, der er hans projekt, hans digte har masser af kant, overraskende metaforer, en stor sproglig energi, som kan udløses i overraskende kortslutninger - som her i et af bogens efter min mening bedste digte, ’agitpop’:
 

"et søm i panden

gør ingen til en

knage

et hul i panden

gør ingen til et

fuglehus

alligevel er det væsentligt at huske at børste

                                                        tænderne

så vandet bobler under øjnenes grydelåg"

Altså en veloplagt leg med de to metaforer - og så den afsluttende kortslutning. Den slags gør et godt digt. Man kan vælge at følge flere spor i samlingen. Den handler om livet i almindelighed, den handler om samlivet med et andet menneske, og den handler om samfundet. For nu at tage det sidste først, så får samfundet hvasse hug i et digt som dette:

"samfundet er en prop i røven

afføringsregulering

vores hjerner er hømhøm-poser

vi skal vide vi ikke går glip af noget

vi er tomrumsidealister

vores bevidsthed består af tillægsord

der bøjes"

Samlivet med det andet menneske skildres som udfordrende og kompliceret som i denne tekst:

"jeg ved det

du ved det

vi gaber

fordi ordene

er en rulletrappe

der er gået i stå"

Og nedskrivningen mod et lavpunkt skildres

"hvordan kan det gå så galt?

jeg har støv på brilleglassene

det er min pik

der ligger som pølse i din hotdog

jeg er det sidste stykke papir

på den sidste rulle wc-papir"

Så kan man vel dårligt komme længere ned...

Lad mig slutte med endnu et af samlingens bedste digte, det trodsige ’hjertet er et løst organ hoppende rundt i et raflebæger’:

"ok så jeg er en konvolut

diagnosen er åbent kraniebrud

men det er da bedre

end at være en buket blomster

og stå bagbunden i vand op til halsen"

Det forekommer på baggrund af denne lille digtsamling lidt svært at få en klart billede af, hvor Claus Ejner vil bevæge sig hen. Men der er en sproglig energi, en anderledeshed og en vilje til det overrumplende der gør, at det skal blive meget spændende at følge forfatterskabets forløb herfra.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.