Havunger

Journalisten Helle Mogensens debuterer med en stilfærdig provinskrimi, bortset fra de usædvanligt mange mord, med en forfriskende og menneskelig heltinde.

Den fiktive nordvestjyske by Hvertsund er en sovende, nærmest hendøende provinsby. Fiskeriet har ikke den betydning, som det har haft, butikkerne lukker, og de unge flytter, selv om byen dog stadig har både boghandel og sygehus. Den søvnige lille by gemmer dog også på frygtelige hemmeligheder og fortrængninger.

Psykologen Anne Lebæk, der rejste til København over hals og hoved for 15 år siden, vender tilbage til sin fødeby. Hun forlod dengang sin mor og sine to søstre, hvoraf den yngst var hjerneskadet efter en ulykke, og hun forlod sin søde kæreste uden et ord til farvel. Nu vender Anne tilbage, dels fordi søsteren er døende, dels fordi hendes mand har forladt hende for en yngre kvinde. Hun har fået arbejde i byens psykologpraksis og går mere eller mindre halvhjertet til arbejdet. Anne har det svært både med byen og med sin mor, og så bærer hun rundt på en frygtelig hemmelighed.

Næppe er Anne kommet i gang med sine første klienter, før der sker et mord i byen. En af hendes klienter, den smukke Christel, der går i terapi for sin angst for havet, findes død i havet. Det viser sig, at Christel har haft erotiske forhold til adskillige mænd i byen, men er det derfor, hun er blevet myrdet? Og hvorfor er hun anbragt i det hav, som hun var så bange for? Anne hjælper det lokale politi, men efterforsker også på egen hånd, og snart sker der flere mord i den lille by.

Bogen skrider langsomt frem og er, bort set fra enkelte tilbageblik, kronologisk. Selv om der sker flere mord, er det en rimelig ublodig krimi, hvor spændingen udspiller sig mere personerne imellem end i det ydre. Der er mange i byen, der har noget at skjule. Helle Mogensen er god til at skildre livet i provinsbyen, hvor en nyhed ikke er en nyhed ret længe, og hvor alle har deres egne teorier om alting.

Hvis jeg skal komme med lidt kritik, er det, at der sker lovlig mange mord i den lille by, og at hævnmotivet er en lille smule søgt. For det viser sig naturligvis, at der er tale om hævn, og det er en kendsgerning, at vi i krimien accepterer hævn og selvtægt i en grad, der næsten fører os tilbage til de islandske sagaer. Anne Lebæk har ligesom mange af de nye krimiheltinder en lidt plettet fortid, og det er ganske forfriskende, at det ikke længere kun er de pæne piger, som vi mødte i den skandinaviske femi-krimis barndom.

Helle Mogensen kalder ’Havunger’ for ’En Anne Lebæk-krimi’, så vi må forvente, at der kommer flere. Det bliver spændende at se, hvor forfatteren fører os hen, og hvordan Anne Lebæk kommer til at klare sig fremover.