Handyman søges

Jöns Hellsings debut er en charmerende feelgood-roman og en underholdende rejse tilbage til 80’erne.

’Handyman’ byder på en tidsrejse til Stor Britannien i 1985, hvor Samantha Fox var den hedeste mandedrøm, Dire Straits og Eurythmics var i radioen, og Thatcher var ved magten. I LOVE IT! Romanen tog desuden også fusen på mig. Med sit fine omslag lover den en sød hyggelig historie, som en søndagsbasse, der vil glide ned og give et kort sukkerfix. Men under den polerede overflade er der meget mere, og man bliver mindet om, at man aldrig helt kender folk eller ved, hvad de er i stand til.

John på 28 har trukket nitten. Han er på grunde af sin stædige stolthed fanget i et selvbillede af at være en succesfuld kunstner. I realiteten befinder han sig på samfundets absolutte bund. Han vil være forfatter og succesfuld som sin afdøde journalist-far, men moderen vil have at han finder et rigtigt job. Desværre befinder vi os midt i 80erne, hvor arbejdsmarkedet er i bund. John leder efter et mirakel.

Efter at være blevet svigtet af Samantha Fox, der skulle have været halvnøgen på side 3 i The Sun, som John har fundet i skraldespanden, finder han i stedet en lille annonce med overskriften ”Handyman søges”. Mod alle odds får han jobbet på en lille ø i det Skotske øhav. Han skal bare lige renovere et lille hus. Altså være en rigtig håndværker, men John ser kun mulighederne i ordene: Skotland. Hus ved vandet. Løn.
Han flygter dertil i en stjålen Volvo, låner en værktøjskasse af en kammerat og tager sin afdøde fars skrivemaskine under armen. Eventyret begynder, og som alle ved, så skal det gå grueligt galt, før det kan blive godt igen.

Fra Londons anonyme storbyliv til et ganske lille lukket samfund, hvor alle kender alle, og fremmede ikke er velsete. John er ganske alene, men allieret med sin afdøde fars skrivemaskine, holder han fast i drømmen om at blive forfatter. På øen venter også hans arbejdsgiver en lord med en desperat plan, en loyal vagthund af en butler og en seksuelt underernæret smuk svensk lady.

John fanges i spillet mellem lord og lady, hvilket får uventede og katastrofale konsekvenser for alle. Han er af og til er lidt naiv, men han udvikler sig gennem de personer, han møder på sin vej, og det styrker karakteren. Øens beboere præsenteres gradvist igennem bogen, og der varmes op til flere historier. Beskrivelserne af øens natur er meget fine, og man kan næsten mærke vinden og lugte havet.

Genremæssigt er romanen et mix af feelgood, krimi og drama. Det virker, og selvom der er mange historier og personer, kan man sagtens følge med. Bogen er første del af Hope Island-trilogien. Jeg vil anbefale den til alle, der trænger til at blive godt underholdt.