Håndlangeren

I andet bind i serien om Mordene i Hudiksvall involveres Johan Rokka personligt. Historien er længe om at komme i gang, men sidste halvdel er eminent.

En ung nyudsprunget studine findes myrdet på Köpmansberget i Hudiksvall. Sagen ender hos kriminalinspektør Johan Rokka og hans kollega Janna Weissmann. Rokka påvirkes meget af sagen, da den ripper op i minderne om en lignende sag for 22 år siden, hvor Rokkas kæreste Fanny forsvandt fra samme sted. Sagen om Fanny er aldrig blevet opklaret, og hun er således aldrig blevet fundet, hverken død eller levende. Som den eneste ser Rokka en sammenhæng mellem de to sager, men opklaringen vanskeliggøres af, at han ikke kan finde sagen om Fannys forsvinden. Faktisk skulle han selv have bestilt sagen fra arkivet, men det husker han overhovedet ikke, og han har da heller aldrig modtaget sagsakterne. Sagen skrider kun langsomt frem mod en opklaring, og Rokka, der i sin fritid tager sig af en af byens unge kriminelle drenge, får nok at se til, da det viser sig at den nyudnævnte undersøgelses dommer Melinda Aronsson går temmelig meget op i både mordet på Tindra og Fannys forsvinden. Under efterforskningen kommer Janna og Rokka omkring både forretningsfolk, familie og gamle miner i Ghana, inden morderen langt om længe kan anholdes.

Jeg kan virkelig godt lide Johan Rokka, som er efterforskningsleder hos Hudiksvall politi. Han fremstår meget autentisk, og det synes jeg i det hele taget personerne i ’Håndlangeren’ gør. Også handlingen er temmelig realistisk, hvilket er vigtigt for mig. Historien er meget intens, og jeg kan god lide den måde man følger opklaringsarbejdet på.

Bogen er velskrevet om end alt for langsom om at komme i gang. Plottet er rigtig godt og det holder til sidste side – slutningen er virkelig eminent og fremragende udtænkt. Opklaringsarbejdet er meget spændende at følge, og så kan jeg godt lide de små sidehistorier, eksempelvis historien om den småkriminelle 17-årige Eddie Martinsson, som Rokka prøver at holde øje med og alle besøgene hos Fannys mor på plejehjemmet. At det så ovenikøbet viser sig, at de fleste af historierne har stor betydning for selve sagen, gør bare det hele endnu mere spændende og velfungerende.

Jeg kan både anbefale denne og den første i serien, ’En sommerfugl’, og jeg vil glæde mig til at læse mere om Johan Rokka og Janna Weissmann i næste bind.