Grov Konfækt : tre vilde år med trykkefrihed 1770-73

Som det første land i verden indførte Danmark absolut trykkefrihed, men efter tre år blev den igen afskaffet. Dette imponerende værk gennemgår periodens skrifter og skribenter.

At det er muligt at studere trykkefriheden så minutiøst, skyldes især en mand, embedsmanden Bolle Willum Luxdorph, der opkøbte alt, hvad han kunne skaffe – omkring 1000 skrifter – som han ordnede systematisk og fik indbundet i 47 bind.

De tre forskere har gennemgået hele materialet og hvad de ellers har kunnet opstøve. Resultatet er to tykke bind, der systematisk gennemgår de største debatter, der startede med debatten om hoveriets berettigelse samt en større fejde om brygmestrenes monopoler i København. Senere kom der fx fejder om det tallotteri, Struensee fik indført, om hor og bordeller, om trykkefriheden selv, religion og præsters rolle og naturligvis om Struensee og Caroline Mathilde.

Ironisk blev den frihed, Struensee havde været varm fortaler for, en pind til hans ligkiste, idet den fejde, der startede, da det blev offentligt kendt, at han havde en affære med dronningen, nærmest blev til en folkestorm, der dæmoniserede greven fra Altona. Sagen mod ham og dødsdommen udløste nye laviner af pamfletter, der det dels var en celeber sag og folk dels tørstede efter at høre en eller flere sandheder.

Værket beskriver følgerne af trykkefriheden – ikke blot i Danmark, men også rundt om i Verden, hvor der dels var stor interesse for Struensee-sagen, men hvor der også flere steder var tendenser lettelse af censuren, som dog ikke i samtiden gav anledning til andre lovgivninger.
Titlen er hentet fra et anonymt skrift mod Struensee fra sommeren 1771, hvor det hedder ”Grove Folk skal have grov Konfækt”.

Det er fantastisk at bo i et land, hvor et så snævert, men meget interessant og verdenshistorisk enestående, emne med fondsstøtte kan udgives i et sådant pragtværk i smuk indbinding og righoldigt illustreret. Det kan virke som en stor mundfuld, men som forfatterne skriver i indledningen, er det ikke en strengt kronologisk gennemgang, og man opfordres derfor til at plukke i teksten, da stort set alle kapitler kan læses selvstændigt.