Bog

Giftblanderen

Af (
2020
)

Anmeldelse

Giftblanderen af Sharon Bolton

20 aug.20

Spændende og ond fortælling om magt og børnemishandling og en ung betjents forsøg på at skabe retfærdighed for ofrene.

Fire børnelig dukker op i nærheden af det sted, der for tredive år siden var et børnehjem for handicappede og vanskelige børn. Stedet blev lukket på grund af børnemishandling, og derfor bliver fundet af de tre lig hurtigt kædet sammen med børnehjemmet Black Moss Manor.

Seriemorderen Larry Glassbrook, som den unge betjent Florence Lovelady fik sat i fængsel for tredive år siden, gør kort før sin død Florence opmærksom på, at de tre lig umuligt kan have ligget så længe i jorden. Det får hende til at vende tilbage til byen Sabden, hvor det hele forgik. Og hun er ikke den eneste, der har uafklarede forhold i byen. Også Larrys datter Cassie har noget at vende tilbage efter.

’Giftblanderen’ er en mørk og dyster historie om ondskab, mishandling og mord. Den foregår i samme univers som forfatterens bøger om håndværkerne, men kan læses helt uafhængig af de andre. Den er velskrevet, og det skudsikre plot er fantastisk godt skruet sammen. Både handlingen, som foregår i 1969,  og fortsættelsen i 1999 er nervepirrende spændende, og det var meget svært at lægge bogen fra i stedet for lige at læse et kapitel mere. Historien bindes sammen til sidst, og slutningen er både overraskende, forfærdelig og sørgelig.

Jeg kan godt lide den unge Florence Lovelady, og det er dejligt og sjældent, at man møder hovedpersonen igen tredive år efter, hvor jeg stadig synes, hun er en sej, stærk og velfungerende politikvinde. Heldigvis er hun også hovedperson i 'Håndværkeren', så der er håb om, at der kommer flere bøger med hende.

Jeg kan anbefale både denne og forfatterens andre krimier, der alle er i den barske ende af genren. De fleste er enkeltstående bøger og kan læses i vilkårlig rækkefølge.

Bogdetaljer

Forlag
Jentas
Oversætter
Per Vadmand
Faustnummer
48543421
ISBN
9788742603284
Antal sider
478

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer