Fugle kan ikke flyve

Arne Herløv Petersens digte er umiddelbare og lette at læse og forstå. Digteren beskriver sit univers i en flydende strøm, der vækker genkendelse og kalder på smilet.

Her er et menneske, der observerer livet omkring sig og finder glæde og poesi fra læskuret på hovedgaden i Humble. Hans ironi og skæve betragtninger bringer mindelser om Benny Andersen. Hans gammelmands-betragtninger og sanselighed minder om Knud Sørensen. Her er der ikke rum for identitetskriser.

I en radio udsendelse på den2radio har Arne Herløv Petersen læst sine digte op, og det er en meget fornøjelig oplevelse. Med sin tørre stemme giver han digtene liv. Meget ironisk fortæller han, at hans største politiske sejr i 60 år var, da han fik gennemført opførelsen af et læskur ved busholdestedet i Humble. Bussen afgår hver anden time, og her har digteren hentet inspiration.

Livets sidste kapitel er ved at blive skrevet. Således:

”Det skete. Indtil da var det en almindelig dag. Hvad det var bagefter ved jeg ikke. Jeg var der ikke”.

Arne Herløv Petersen er et talent, som ikke får den nødvendige omtale i de gængse medier, og det er rigtig ærgerligt. Efter spionanklagen virker det som om, han er dømt ude af det gode, litterære selskab. Arne Herløv Petersen-sagen verserede i mange år. Ukueligt har han fortsat sit skribent- og oversætterarbejde. Hans forfatterskab består af romaner, digte og erindringer, ligesom han har oversat i alt 500 amerikanske bøger.