Fru Magnusson rydder op!

Kunstneren Margareta Magnusson har levet et langt liv og ryddet op i 17 forskellige hjem efter egne idéer og systemer. Det er der kommet en sjov og klog, men også forglemmelig, håndbog ud af.

Bøger, breve, (børne)tøj. Køkkenting, opskrifter, planter, hemmeligheder. Designer og kunstmaler Margareta Magnusson rådgiver om alt dét, man fylder sit liv og sit hjem med. Hun kan simpelthen ikke forstå andres evne til at leve i et hjem, der ser ud, ”som om det er blevet tørretumblet”.  En gang imellem er det godt at tage stilling til alle tingene – hævder Magnusson – så man kan nyde godt af en forenklet hverdag, og så man ikke efterlader for meget til andre, hvis livet skulle slutte i morgen.

’Fru Magnusson rydder op!’ er en vis, hjertevarm, sjov og kontant, men også forglemmelig, bog. En håndbog, der kærligt, råt for usødet og hjælpsomt rækker ind i både ens eget og pårørendes liv. En vigtig pointe er, at man skal lade sine pårørendes minde være positivt og ikke komplicere det med alle mulige ting, man ikke har nået at tage stilling til.

Som anmelder vil jeg gerne være begejstret for bogen, men jeg er kun nogenlunde tilfreds. Jeg savner noget i bogens møde mellem dét, der ligner Familie Journalens tips og tricks-sider og forfatterens humor, kant og smukt fremlagte minder. Læseoplevelsen forbliver uforløst. Måske, fordi jeg som læser tilhører den gale målgruppe. (Jeg er netop flyttet i hus fra en lille lejlighed, og jeg trives med, at der er lidt rod hist og her.) Måske, fordi genrefusioneringen ikke lykkes godt nok. Bogen jonglerer med den faglitterære håndbog og minderne, som erindringslitteraturen kan åbne op for, men bogen giver op et stykke før målstregen. Jeg er heller ikke vild med den af og til moraliserende tone, der kun bliver kraftigere i bogens løb.

En af bogens styrker er sproget. Lige så skarpt det kan være, når forfatteren debatterer kønsroller, generationer og bæredygtighed, lige så velfungerende følsomt er det, når hun fortæller om sine børnebørn, der lærer at sejle i den træbåd, som deres forældre også lærte det i, eller når hun fortæller om sit lange liv med sin mand og den svære, hårde arbejdsopgave at skulle rydde op i hans ting efter hans død. Margareta Magnussons tegninger hører også til bogens velfungerende elementer.

’Fru Magnusson rydder op!’ er fyldt med opfindsomme, praktiske råd, der trækker på forfatterens eget (lange) liv. Magnusson rådgiver om at støvsuge iklædt et forklæde med en stor ”opsamlingslomme” til strømper, legetøj, nøgler osv., og hun mindes en stor wok, som hun engang brugte som hat, da hun var inviteret til ”Alice i eventyrland”-teselskab i Singapore. Mellem linjerne siger hun: ”Brug din fantasi og giv dine ting nye funktioner frem for at købe mere”. Og tak for det!

Bogen er underholdende, men hvis jeg får brug for råd om oprydning, har jeg glemt, at bogen står i reolen.