Fortællingen om Cezil

En historisk roman om kvindekløgt og læselyst. En vendelbokvindes stræben i 1600-tallet.

Nr. Lyngby, et udkantsområde af Danmark, beliggende mellem Løkken og Lønstrup, i dag et ferieparadis med sol og sommer. Læs Kirsten Ruths roman om bondepigen Cezil, og du er vidne til en tilværelse, som er langt fra ferieslummer.

Cezil på 16 år har haft ansvaret for husførelsen og de små søskendes opvækst siden morens død i barselsseng to år tidligere. Mor og datter havde et tæt forhold, så tæt at moren til stadighed dukker op som omsorgsfuldt genfærd. Tilbage er mændene i huset, faren er en slider og hård hund, farfaren en brokrøv – men tillige en fængslende fortæller, når ånden kommer over ham.

Det kan være herfra, Cezil har trangen til at læse og skrive. Allerede i fortællingens anden linie bliver temaet slået an. "Hun ville lære at læse, koste hvad det ville". Og på samme side. "Sidst, men ikke mindst, var hendes køn en forhindring."

Spændingen i romanen er netop fastholdt ved denne hendes stædige trang i en mandsdomineret verden. Som læser bliver man grebet af hendes kamp og lever med i håbet om, at hun må lykkes - men hvor høj er prisen og hvor langt kan hun nå?

Jo, hun lærer at læse og skrive, og disse færdigheder viser sig at være nødvendige redskaber for en videre stræben: trangen til at sætte ord på prent.

Hver gang jeg usselkrop
mod lyset strækker op,
jeg håb om del i nåden får,
lad salmen skikke bud,
til dig, oh, milde Gud!

Hendes første forsøg er som salmedigterske i tidens svulmende stil. Dermed bliver "Fortællingen om Cezil" også en kunstnerroman om at få del i inspirationens nådegave. 

Kirsten Ruth formår med sit sprog at levendegøre 1600-tals mennesket samt behandle  aktuelle og vedkommende emner. Den litterære tradition er indlejret med romanens degnefigurer à la Blicher og Holberg, og egnen er tidligere udforsket med romaner af Thomas Olesen Løkken og Knud Sørensen, der ligesom Kirsten Ruth har rødder i Vendsyssel.