Fanden og hans pumpestok

En personlig og autofiktiv skildring om et ægteskab, der løber af sporet og fyldes med vold og ydmygelser.

Da forfatteren møder den velbjergede, men nærige direktør, fascineres hun og forelsker sig. Det er lidt uklart hvorfor, fordi han beskrives generelt som utiltalende med fiskeøjne, ulvemund og hentehår. Alligevel golfer de lystigt sammen, og selvom han har en amerikansk kæreste, drømmer hun kun om at blive hans. Tre måneder efter at hun er flyttet ind hos ham, tæsker han hende første gang. Alligevel bliver de gift, og misbruget, afskyen og et usundt samliv fortsætter. Hun smælder med ord, og han smækker igen med næverne. Undertitlen på romanen er “Et mysterium”, hvilket er rammende for det, man som læser tænker, mens man indvies i intime detaljer og beskrivelser om frustrerende samlivsproblemer.

‘Fanden og hans pumpestok’ rummer også personlige vink til forfatterens tid på børnehjem, svigt i barndommen, om at savne at kende sin far og om et livslangt følelsesmæssigt  kompliceret forhold til sin mor.

Sproget er ligefremt og galgenhumoristisk. Handlingen er overvejende en opremsning af episoder og begivenheder, der tilsammen sætter en tankevækkende scene for, hvordan volden som kommunikationsform fordærver mennesker.

Vold i ægteskabet er både tabu, men alligevel også ofte på dagsordenen i medierne. Denne autofiktive roman fik personligt mig til at se nuancer i en offer-voldsmand problematik, der måske slet ikke er så sort/hvid. ‘Fanden og hans pumpestok’ er på mange måder en roman, der giver masser af stof til eftertanke.