Evighedernes by - Rom

Grundig, levende og fagligt velfunderet gennemgang af Roms politiske og kulturelle historie griber læseren med udlængsel. 

De tre forfattere er historikere ansat ved Syddansk Universitet. På forbilledlig vis sammenfatter de Roms politiske og kulturelle historie fra kejser Augustus og frem til i dag med stor faglig indsigt, men i en alment tilgængelig form. Især den erfarne og vidende Rom turist, men også den interesserede nybegynder, kan hente masser af inspiration i bogen.

Bogen går langt mere i dybden end en almindelig turistguide og dokumenterer til fulde, at Rom ikke er en by, man nogen sinde bliver færdig med. Skøn og rodet og med en lang og spændende historie og masser af muligheder for at gå på opdagelse. Hvad enten man er interesseret i kirker, monumenter, paladser eller andet, gør bogen den rejsende klogere på denne forunderlige by, hvor man ikke kan bevæge sig rundt uden at blive konfronteret med fortiden.

Bogen går kronologisk til værks og falder i tre dele: kejsertidens Rom, pavernes Rom og Rom i nyere tid, hvor Italien blev en nationalstat med Rom som det naturlige valg til hovedstad. Forfatterne viser, hvordan de forskellige magthavere bevidst gennem byggeprojekter, monumenter og byplanlægning har formet og omformet byen og på hver deres måde har understreget byens evighedskarakter, hele tiden med reference til fortiden.

Kejser Augustus opførte storslåede, offentlige bygninger og ”efterlod sig en by af marmor, hvor han havde modtaget en af mursten”. Efterfølgerne fulgte i hans fodspor og lod opføre mere eller mindre spektakulære bygningsværker.

Middelalderen var en nedgangstid for Rom, hvor indbyggerantallet faldt drastisk, men det var også en religiøs opblomstringstid, hvor paverne begyndte at sætte deres præg på byen med kirkebyggerier. Under renaissancepaverne blev nogle af byens mest pragtfulde bygningsværker opført.

I nyere tid satte bl.a. Mussolini sit præg på byen. Han plastrede den til med monumenter, men anlagde også nye veje og boligkvarterer.

Bogen slutter i en optimistisk tone med omtalen af et nyt projekt, en centralt beliggende plads i ”arkæologisk niveau” koblet sammen med Ara Pacis museet, som forfatterne forventer vil komme til at give den besøgende et unikt indblik i Roms fortid, nutid og fremtid.

Det er tydeligt, at forfatterne kender Rom som deres egen bukselomme og holder af den, og den glæde formidler de til læseren. Det fremgår klart, at Rom ikke bare er en storby, men har spillet en afgørende rolle i den vestlige verdens politiske, kulturelle og spirituelle historie. Gennem tiden er pilgrimme, kunstnere og turister valfartet til byen. At masseturismen kun skulle være et moderne fænomen dementeres af Charles Dickens’s malende rejseindtryk fra Det Sixtinske Kapel, der allerede i midten af 1800-tallet var en overfyldt turistattraktion, hvor den stakkels turist måtte stå som sild i en tønde uden at kunne se ret meget. Heldigvis er der meget andet at se i Rom, som det fremgår af bogen, og læseren kan næsten ikke undgå at blive grebet af udlængsel.