Bog

En streg i vandet : 11 fantastiske fortællinger +1

Af (
2018
)

Anmeldelse

En streg i vandet af Henning Pedersen

18 dec.18

På et strandet skib midt på havet fortæller 11 personer hver en magisk historie. Læsere, der holder af fabulerende fortællinger, vil være i godt selskab.

Et skib er på vej vestover fra Panama med kurs mod New Zealand. Pludselig bliver der stille. Motorstop, netop som det har passeret datolinjen. Først stor opstandelse og så stor stilhed. Ingen motorlarm, ingen skramlen eller rumlen, ikke en vind der rører sig, bare stilhed. Mens der bliver makket i maskinen sætter 12 besætningsmedlemmer sig sammen og fortæller historier. Det eneste krav til historien er at den skal indeholde noget magisk. Et spøgelse, et syn fra fortiden. Sære oplevelser som fortællerne stadig undrer sig over.

I de 11 fortællinger (+ 1) møder man både ungdommens hurtige beslutninger og konsekvenserne heraf, mord, kærlighed…. samt diverse personer både fra biblen og fra andre klassikere. Fx. optræder der i en af fortællingerne en kriminalkommissær med navnet Watson.

Der er god stemning i fortællingerne. Som f.eks. i 'Gnistens fortælling' hvor den kvindelige telegrafist fortæller om dengang hun skulle påmønstre et skib i det fjerne østen. Beskrivelsen af hendes rejse, med rickshaw en tidlig morgen inden det er blevet helt lyst, er meget fin: ”Det var kun så småt ved at blive lyst, da han cyklede mig til færgen, og der var masser af små lys i de kinesiske husaltre vi kørte forbi. Det var utrolig fascinerende, og de duftende røgelsespinde krydrede næsen, ja det virkede helt overjordisk.”

Henning Pedersen siger selv, at sømandshistorier er sande historier. Eller næsten sande, thi hvor der er søfolk og skibe findes også Klabautermanden og Den flyvende Hollænder.

Jeg forstiller mig, at tiden er 50’erne – 60’erne måske. Sprog og tempo i novellerne tegner tiden vældig godt, fortællingerne lister sig stille og roligt derudaf.

Fortællingerne er varierende i længde, men flere af dem er på 10-12 sider og egner sig fint til højtlæsning.

Bogdetaljer

Forlag
Kahrius
Faustnummer
54124716
ISBN
9788771532333
Antal sider
188

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer