Ellen og Adam

En grusom epoke i Ruslands historie levendegøres på fremragende vis med beretningen om to unge, dedikerede kommunister i Moskva, danske Ellen og norske Adam.

Bogen er et fornemt eksempel på, at den lille, menneskelige historie kan bruges til at belyse den større, historiske sammenhæng. Forfatteren, der er historiker, skriver godt og medrivende og kombinerer på bedste vis det generelle historiske stof med den personlige historie.

De blodige, stalinistiske udrensninger i 1930erne kendes kun alt for godt, men her kommer der ansigt på nogle af ofrene. Bogen stiller mange relevante, retoriske spørgsmål, som ikke endegyldigt kan besvares, blandt andet fordi kildematerialet er sparsomt, og noget af det er stadig utilgængeligt i de russiske arkiver.

Det væsentlige er, at 1930ernes Moskva fremtræder meget levende for læseren. Det ubekymrede liv, der leves, i hvert fald i en periode, i den privilegerede, udenlandske koloni befolket med unge, entusiastiske kommunister ses i grel kontrast til den historiske virkelighed, som forfatteren indfletter i beretningen. En virkelighed, der også indhenter de udenlandske kommunister.

Danske Ellen fra en solid, borgerlig familie og norske Adam, også fra en privilegeret familie men med stærk kommunistisk tilknytning og et hjem, hvor kunstnere og intellektuelle færdedes. For Adam er vejen til kommunismen oplagt. For oprørske Ellen går vejen over et frigjort ungdomsliv i København, hvor hun kommer i kontakt med kommunismen. Begge har udlængsel og ender i Moskva, hvor de gifter sig og får et barn, der nu sidder tilbage i Danmark uden rigtigt at kende sine forældres baggrund.

Med uddrag fra breve og dagbogsoptegnelser giver forfatteren et indtryk af de to unge, der har en urokkelig tro på kommunismen til fælles, men ellers er så forskellige af sind. Adam et letbevægeligt menneske, der i sine dagbøger ufiltreret giver udtryk for sin begejstring for det kommunistiske land. Ellen en helt anden køligere type med vandtætte skotter mellem de kærlige, positive og lidet oplysende breve til familien og sit politiske virke, hvor hun blandt andet i en periode optræder som tophemmelig kurer.

Rundt omkring de to afhentes mennesker midt om natten af det hemmelige politi, heriblandt den kendte kommunist Arne Munch-Petersen, og venner og kolleger, der brutalt tortureres og henrettes eller deporteres til Gulag. Det store spørgsmål er, om Ellen og Adam virkelig var så naive og forblændet af en forkvaklet ideologi, at de ikke kunne gennemskue virkeligheden? Og hvordan kunne de undgå selv at blive stalinismens ofre, når så mange andre med en lignende baggrund blev ofre for de blodige udrensninger? Det kan vi ikke vide, men bogen maner til eftertanke. Det er så let for os i bagklogskabens lys at sidde i vores trygge del af verden og undres. Kommunismens idé forførte mange, der trofast holdt fast i den, trods de grusomheder den udmøntede sig i. Og det var trods alt en ideologi, der kom til at påvirke en stor del af verden.

Oprindeligt skrevet af Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.