Ekspeditricen

Skræmmende fortælling om klimaforandringer og livet på eksistensens rand. Ekspeditricen du vil huske i lang tid fremover.

En ung pige fortæller om livet i en lille by, hvor de fleste indbyggere er flygtet fra den evige regn og den kroniske oversvømmelse. Hendes afdøde fars kolonialhandel er både hendes hjem og arbejdsplads. Synsvinklen er hos den unge pige, der på en troskyldig måde tror det bedste om sine medmennesker - også selv om hun udnyttes groft. Hun er hverken naiv eller dum, og hendes beskedne livsoptimisme balancerer på fineste vis fortællingens grumhed.

Vi er i en nær fremtid i et land, der kunne være Norge. Voldsom regn vælter ned og skyller alt væk i dalen, huse, afgrøder og nu også de begravede på kirkegården. Fabrikken er for længst lukket, og dermed er de fleste kunder til Manfred Rodes kolonialhandel væk. Pigens mor døde i forbindelse med fødslen, og nu er hendes bror Uno butiksbestyrer. Han har mere travlt med sin smukke kone Marvell, og de opholder sig for det meste i deres lejlighed over butikken. På grund af ægteskabet må pigen flytte ned på lageret, der kun har lidt konserves tilbage, men hun synes ”at der er blevet ret hyggeligt i min krog”. Leverancen af varer er helt stoppet, og pigen beslutter selv at tage til Havnebyen med hele sin opsparing for at skaffe varer. For ”det er kunderne, selv om de er få, og deres ønsker, som kommer i første række”.

Sproget er et særligt varemærke for den norske forfatter Axel Selmer, der fik sit gennembrud i Danmark med ’Bomvogtersken’. Han bruger korte nøgne sætninger uden føleri, som griber læseren med uhygge, medfølelse og håb, og der åbnes også for et smil af og til.  

Oprindeligt skrevet af Birgit Sloth, Litteratursiden.