Bog

Efter bogen

Af (
2003
)

Anmeldelse

Efter bogen af Robert Craig

19 jan.04

Tanya Stephens arbejder som designer for det lille firma Sure Miner, der laver lykønskningskort til alle lejligheder.

Hun er 29 år og er aldrig helt kommet sig over sin ungdoms store kærlighed, Martin. Efter ham har hun kun haft forhold til mænd, som hun ikke var forelsket i.

Hun har ikke mange venner tilbage, da hendes skarpe tunge og egoistiske adfærd skræmmer de fleste væk. Kontakten til familien er også nærmest ikke-eksisterende. Men Tanya er glad for at slippe for andre mennesker og gør sig allerede i starten af romanen klar til at sige farvel til sin nuværende kæreste, Richard.

Det eneste, Tanya virkelig holder af, er bøger. Hun læser stort set hele tiden, og romanen er fyldt med gode bogtips, hvis man skulle få lyst til at kaste sig ud i det.

En dag falder Tanya ved et tilfælde over en bog, som er skrevet af en anden Tanya Stephens. Bogen viser sig at handle om Tanyas liv helt ned i detaljer, som end ikke Tanya selv kender. Med bogen som opslagsværk begynder Tanya nu at ændre sit liv, men spørgsmålet er, om bogen giver de sande svar på hendes spørgsmål?

”Efter bogen” er Robert Craigs debutroman. Det er en velskrevet og til tider morsom bog med nogle gode overvejelser over menneskelige relationer. Jeg fandt personligt hovedpersonen Tanya lidt for anstrengende til, at jeg helt kunne more mig over hendes destruktive (og selvdestruktive) handlinger hele tiden. Men det er et spørgsmål om smag og behag.

Romanen lægger op til, at man efterfølgende tænker lidt over sit eget liv og egne reaktionsmønstre, og er på den vis ganske vellykket. Da der også er tale om et godt sprog og et overraskende plot, må debuten siges at være underholdende. I hvert fald kan man sagtens tilbringe et par timer i lænestolen med Tanya, Richard, Carl og de andre.

Oversat af Jan Hansen. Høst, 2003. 334 sider. Kr. 299,-

Bogdetaljer

Forlag
Høst
Faustnummer
24661571
ISBN
9788714298555
Antal sider
334

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer