Bog

Drengen, muldvarpen, ræven og hesten - den animerede historie

Af (
2023
)

Anmeldelse

Drengen, muldvarpen, ræven og drengen – Den animerede historie

04 jan.24

Charlie Mackesys charmerende bog om kærlighed er blevet til en Oscar-vindende kortfilm. Dette er den smukke bog bag filmen. 

Vi møder drengen og den kageglade muldvarp, som hurtigt bliver venner. De to venner går sammen på jagt efter et hjem og møder efter nogen tid en ræv, som muldvarpen først er bange for, indtil den hjælper ræven fri af en fælde, og ræven sidenhen også redder muldvarpen fra druknedøden. Derefter møder de en magisk hest i skoven, som slutter sig til dem, og alle fire venner vandrer sammen afsted mod et hjem, mens de vender store tanker om livet. Hver har sin egen styrke, men fælles for dem er, at styrkerne først viser sig, når de er sammen.

Alle de følelser og tanker, Mackesys fire karakterer taler om, er nogle der har fyldt i hans hoved hele livet. Han har ofte følt sig fortabt og været bange for at vise sin sårbarhed, og hans karakterer afspejler disse mange følelser. Charlie Mackesy karriere begyndte, da han delte sine private blæktegninger med venner, der ligesom ham syntes, livet var svært. Hans netværk voksede hurtigt på Instagram, og hans mange følgere gav ham feedback, så han fik færdiggjort ’Drengen, muldvarpen, ræven og hesten’. Nu er bogen blevet en kortfilm, som har dannet udgangspunktet for denne animerede bogudgave.

Man må sige, at det er en værdig tilpasning af den originale historie, og i denne udgave kan man virkelig se de enorme vidder, som et ekko af drengens ensomhed. Farverne i den animerede udgave skaber fejende sneklædte udsiger med bløde dybder og florlette trækroner. Vennernes rejse efter et hjem føles mere som en fysisk søgen i denne udgave, men det viser sig alligevel, at hjem er det sted, hvor man føler sig elsket. 

Bogdetaljer

Forlag
Albert
Oversætter
Ingeborg Christensen
Faustnummer
137116855
ISBN
9788794301367
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer