Dræberens mærke

Mystiske dødsfald i IT-branchen og religiøs fundamentalisme i Svenska Kyrkan. Hænger disse ting sammen? Og hvis de gør, hvordan?

Vi befinder os i Skåne, nærmere bestemt Ängelholm nord for Helsingborg, hvor der sker mærkelige ting: hætteklædte mænd på kirkegårde, trusler mod en kvindelig præst, en mandlig præst der opfører sig højst besynderligt, mærkelige lysskær i kirkerne ved nattetide.

Det hele starter med en begravelse; Martin Olsson, pensioneret kriminalinspektør, deltager i en kollegas begravelse, hvor der sker det (for bedemandsfirmaet) pinlige, at bærerne taber kisten, låget falder af og ud triller to lig: kistens retmæssige "beboer" og en ung IT-løve, der ikke er død af naturlige årsager. Der sker flere dødsfald, og selv om Martin Olsson ikke mener at have noget med sagen at gøre, kan han ikke lade være med at blande sig - uden at ville indrømme det småkeder han sig nok i sit otium. Det bliver til mange køreture i Saab'en, der "tilfældigvis" bringer ham forbi en af de mange kirker, der er involveret, og til sidst inddrages han halvt officielt. Samtidig er han ved at indlede et forhold til den 20 år yngre Cecilia, noget der giver ham hjertebanken og sommerfugle i maven, akkurat som var han 17 og ikke over 60.

Dræberens mærke starter forrygende, men holder ikke tempoet; midterpartiet er en smule langtrukkent, mens slutningen er mindst lige så forrygende spændende som begyndelsen, og opklaringen er mildest talt overraskende. Personskildringen er udmærket, men man kommer som læser alligevel ikke helt ind på Olsson; kun i forholdet til Cecilia bliver han et menneske af kød og blod. Oversætteren har åbenbart været smittet at bogens rytme, han starter også flydende og mundret, men henfalder senere til svedismer: i Danmark er det som regel æslerne, der skryder, ikke menneskene, og på et apotek ekspedereres man ikke længere af en defektrice, men af en apoteksassistent.

Det er dog skønhedsfejl på en ellers udmærket og velfungerende spændingsroman i den svenske socialrealistiske stil, som vi kender den fra Sjöwall & Wahlöö, Henning Mankell og Åke Edwardsson, så her er godt nyt for de læsere, der har abstinenser efter den absolut sidste Wallander-bog.

Willy Josefsson har skrevet en række kriminalromaner med Martin Olsson som hovedperson, Dræberens mærke er den fjerde i dansk oversættelse.

Lindhardt & Ringhof, 2001. 246 sider

BogWeb - 1. november 2001