Døden jager mig

Krimi, gyser eller superheltindehistorie? Desværre bliver forvirringen alt for dominerende i denne tegneserie for voksne, som dog udmærker sig ved at fortælle en historie, som vist aldrig er set før.

Historien starter ved begravelsen af Nicolas Lashs gudfader. En mystisk kvinde, Jo, dukker op ved gravstenen og fortæller, at hendes bedstemor kendte den afdøde. Nicolas tager ud til gudfaderens hus for at lede efter en forbindelse og finder et gammelt uudgivet manuskript til en roman. Mens han er i huset, bliver han angrebet af ukendte mænd, men Jo dukker op igen og redder ham. På flugt fra huset bliver de forfulgt af en flyvemaskine, og fem dage senere vågner Nicholas op på hospitalet – et ben fattigere og med det mystiske manuskript ved sin seng.

Historien skifter nu tilbage til 50’erne, hvor journalisten Hank Raines er i færd med at bevise, at politimanden Walt Booker er korrupt, og hans efterforskning fører ham også i armene på Jo, som tilsyneladende ikke kan blive gammel. Samtidig er Booker sat på opklaringen af nogle mystiske ritualmord, og hans efterforskning fører ham frem til den gådefulde Bishop. Bishop er leder af en hemmelig kult, som har en dagsorden, der også omfatter Jo. Men hvem er Jo, og hvad er hendes hemmelighed? Hvad er kulten ude efter, og hvor mange mænd vil dræbe eller blive dræbt for hende?

Det er noget af en historie, Brubaker disker op med, og den er ikke sådan lige at få has på. Alle de mange elementer med et uudgivet manuskript, en død forfatter, en mystisk kvinde, en korrupt politimand, en utro kone, der manipulerer med en journalist, en sekt og rituelle ofringer er svære at få til at hænge sammen, og selvom dette bind måske kun er prologen, så bliver forvirringen desværre alt for dominerende. Historien er såmænd spændende nok, men umiddelbart virker det, som om forfatteren ikke helt har været klar over, hvilken slags historie han vil fortælle: En krimi, en gyser eller en superheltindehistorie? Blandingen af crime noir-mysterium og decideret horror er ved første gennemlæsning temmelig forvirrende og uforløst, men historien fænger, og det skal blive spændende at se, hvad de næste bind vil bringe.

Billedsiden passer fint til indholdet – lidt gammeldags af udseende med en masse små ruder pr. side, og farvelægningen er mørk og violet bortset fra lidt mere rødt, når drabene og uhyggen tager over. Albummer virker alt i alt ikke helt vellykket, men på plussiden tæller dog, at historien vist aldrig er set før, og som nævnt kan det være, at kommende bind vil besvare alle de mange ubesvarede spørgsmål og løse ender.