Død mands tango

Forrygende og meget spændende og uforudsigelig afslutning på Geir Tangens trilogi med journalisten Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforskeren Lotte Skeisvoll.

Det er sommer og varmt i norske Haugesund, men feriestemningen ændres brat, da der sker nogle meget bestialske mord. Hvem morderen er, ved vi ikke, men vi følger morderen i forberedelserne til mordene og erfarer, at ofrene er blevet dræbt af lige det, som de frygtede allermest. Det kan være rotter, hvepse, vand eller kaos. Vi finder også hurtigt ud af, at motivet til mordene er svig, fornedrelse, fejhed, foragt, falskhed og hovmod.

Både Viljar Ravn Gudmundsson og Lotte Skeivoll er prægede af de dramatiske hændelser, som er beskrevet i de to første bind i serien, Maestro (2017) og Hjerteknuser (2018), men de forsøger hver for sig at komme videre, selv om de har store overvejelser og mareridt om tidligere hændelser. Skal de sammen tilstå, at Viljar stod bag drabet på en nynazist, og at Lotte skjulte sandheden om drabet, eller, meget belejligt, lade en hjemvendt IS-kriger blive anklaget for mordet?

Viljar er ved at få stor succes med en podcast-serie om gamle sager, som handler om sporløst forsvundne. Lotte er langsomt ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en delvis sygemelding, og da hun bliver spurt, om hun vil deltage i opklaringen af et af de meget bestialske mord, siger hun ja, selv om hun ”bruger arbejdet til at kvæle angsten og bearbejde sorgen, og det er den sikre vej til et sammenbrud.”

Viljar bliver udsat for mange mærkelige ting, og da Lotte samtidig finder ud at, at hun har en fælles fortid med ofrene, bliver spørgsmålet, om hun bliver morderens næste offer?

’Død mands tango’ er bygget op af små kapitler, hvor vi følger de forskellige personer. Det kan være Mediehuset, findestedet for de forskellige mord, Haugesund Politigård. Desuden er der nogle kapitler, hvor vi følger morderen, og her er der ikke tale om et sted, men hvert af disse kapitler indledes med meget velvalgte citater, bl.a. fra 1984 af G. Orwell og Johannes’ Åbenbaring. Romanens titel, også inspireret af litterært forlæg, et nummer med Kaizers Orchestra, er også meget velvalgt. Og så har jeg vist ikke sagt for meget.

Geir Tangens plot er helt fantastisk fundet på, det er umuligt at lægge bogen fra sig, og alle de små brikker bliver til sidst samlet i et overraskende puslespil. Det er flot udtænkt.

Man får mest ud af læse de tre bøger i rækkefølge, da der hele tiden bliver bygget op og henvist til begivenheder i de foregående bind.

Det bliver spændene at følge Geir Tangen fremover.