D.G. Monrad - Menneske og mand - Riget, magten og æren

D.G. Monrad – en central figur i 1800-tallets danske historie, beundret og forhadt – får her en fremragende portrætbog , og den kontrastfyldte personlighed fremstår levende og overbevisende.

D.G. Monrad (1811 - 1887) - en af de centrale personer, der bar medansvar for de katastrofale fejlbedømmelser, der førte til det blodige og kostbare nederlag i 1864. Og en af de centrale, visionære personligheder, der skabte Junigrundloven i 1849. Det er jo næsten ubegribeligt, at samme person kunne rumme så stor indsigt og så fatal fejlbedømmelse. Det er ganske fremragende, at lektor Kai Just her får skabt et velafbalanceret portræt af denne paradoksale personlighed, så han fremstår som en hel, begribelig figur.

Monrad. Jeg har to billeder af ham for mit indre blik. Det ene skylder jeg Ole Bornedal, der i sit storslåede og ubegribeligt udskældte TV-epos ’1864’ lader en klynkende Monrad, spillet af Nicolas Bro, ligge på gulvet med en hersende Johanne Luise Heiberg spillet af Sidse Babett Knudsen stående på sin mave. Aldeles uhistorisk, jo, men jo også en sublim metafor for en puslingenation, der i sin naive selvovervurdering var totalt uden for pædagogisk rækkevidde. Det andet billede skylder jeg Kai Just, der i sin bog har en skildring af Monrad i sit selvvalgte eksil på New Zealand, hvor han viser billedet af en stovt Monrad midt i et stammeoprør stående foran en gruppe krigsdansende maorier. Det er så ikke fiktion men rummer en modsat side af Monrad. Jeg er glad for begge billeder!

Just fortæller med stor indsigt og flot overblik og i letlæselige tone om Monrad først fremmest som en person af sin tid, et produkt af romantikken med organismetænkningen, hvor man faktisk kunne se Gud i alt – også i politik! –  svært begribeligt for de fleste i dagens Danmark. Og en tid, hvor et ministerembede var et æreshverv, hvor man forfægtede sine standpunkter hele vejen –  måske også svært at forstå nu i en tid, hvor partihopperi er blevet yndlingssporten på Christiansborg.

Just tegner fint forskellen på dengang og nu. Og han giver solidt indblik i Monrads familieforhold, der også er en vej til forståelse af manden, der på den ene side som teolog og af og til virksom som præst havde dybe religiøse betragtninger og kriser som en del af sit liv –  og på den anden side i sit politiske liv, bl.a. som en blændende debattør, kunne kæmpe for sine standpunkter. Og her falder det meget i øjnene, at Monrad ikke blot var overbevist om værdien af den frie valgret, men også stod fast på det synspunkt, at den frie valgret kun gav mening for alvor, hvis den også omfattede kvinderne! Dér talte han jo i sin tid mod en mur af forstokkethed. Men han talte!

Just følger Monrad fra fødsel til død, som barn, som studerende, som digter, som ægtemand, som teolog og præst, som debattør og brevskriver og som magtfuld politiker, som en rigt facetteret personlighed med medansvar for politiske reformer og med medansvar for den katastrofale krig i 1864 og det håbløse efterfølgende internationale politiske efterspil. Just følger Monrad i storhed og fald, følger den forbløffende mands karriere, der jo altså rummede indflydelse og af og til magt, men også førte til faldet, der førte til det new zealandske eksil – hvorfra Monrad så igen mod alle odds kunne vende tilbage til Danmark og minsandten genindtræde i det bispeembede, han tidligere havde forladt.

Just har som biograf villet tegne et portræt i fuld figur af en central personlig i Danmark i 1800-tallet, og han har villet tegne det, så alle med interesse for emnet kunne følge med. Det hele er lykkedes aldeles fornemt i et meget anbefalelsesværdigt både livfuldt og informerende og tankevækkende værk, indbydende med sine velvalgte illustrationer.  

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.