Det sidste suk

En seriemorder med hang til kvælningslege slår til, og Sherry Moore må endnu en gang stille sin usædvanlige evne til rådighed for politiet.

Sherry Moore er blind. Til gengæld har hun en usædvanlig evne - når hun rører ved et dødt menneske, kan hun se de sidste 18 sekunder af dette menneskes hukommelse. Det ikke alle, der tror på Sherrys evner. De tror, hun er en plattenslager, og da det ydermere kan være svært at tolke erindringerne, bliver hun ofte mødt med mistro. Men da flere kvinder er blevet fundet kvalt, og der ingen spor er i efterforskningen, går kriminalassistent Palmer alligevel til Sherry.

Men Sherry har personlige problemer, og da hendes besøg på mordstedet lækkes til pressen, og hun samtidig bliver indlagt på hospitalet efter en overdosis af piller, får morderen mulighed for at komme hende helt nær. Og han vil have noget af Sherry.

’Det sidste suk’ er en spændende og velskrevet krimi. Jeg kom til at tænke på Thomas Harris ’Den røde drage’, hvor vi får et fascinerende indblik i morderens sind. Det lykkes også for George D. Shuman her. Jeg fik ikke sympati for morderen - dertil er hans gerninger for grusomme , men jeg fik en forståelse for, hvad der driver ham, og det synes jeg er utrolig godt lavet.

Shuman har selv arbejdet ved politiet i mere end 20 år, og det giver hans romaner et realistisk skær. Han kender jargonen og procedurerne, og han fører den viden ind i krimiens univers, samtidig med at han evner at skrue et godt plot sammen, som holder læseren fanget til sidste side.

’Det sidste suk’ er efter min mening endnu bedre end hans debut ’18 sekunder’. Dels fordi han tegner et spændende portræt af morderen, og dels fordi vi følger Sherry tættere end i første bog. Hun er en interessant person, hvis evner både er en gave og en forbandelse, og det får vi langt mere at vide om denne gang. Og så er plottet også i sig selv veldrejet.

Jeg glæder mig næste bog om Sherry Moore kommer, for jeg vil i hvert fald gerne læse mere om den blinde kvinde med de usædvanlige evner.