Bog

Det er okay at føle

Af (
2020
)

Anmeldelse

Det er okay at føle af Simone Thorup Eriksen

08 jun.20

Fin billedbog for voksne er udsprunget af lysten til at vise verden, hvordan det er at leve med angst og ikke mindst med frygten for angsten.

Ved at benytte sig af diagrammer og enkle, men udtryksfulde, små spøgelser, som kan svæve ind og ud af kroppen, udtrykker tegneren Simone Thorup Eriksen sine følelser i billeder. En virkelig fin måde at få andre til at se yderpunkterne af et følelsesparameter, hvor ingen ord kan nå. De smukke, sarte tegninger ligner umiddelbart noget fra en børnebog, men man bliver ret hurtigt bevidst om, at det kunstneriske udtryk dækker over en barsk alvor.

Som læser kan man slå op og læse hvor som helst i bogen, der er ikke noget narrativt forløb, men jeg tænker denne anvendelighed modsvarer de diffuse følelser, som man fyldes af under et angstanfald. En form for overstrømmende impulser, man prøver at skabe forståelse i. De små huskesætninger i bogen, "Alt bliver okay igen", kan opleves som klichéer, men gentagelser af kærlige råd er vigtige. Den forholdsvis simple måde, angsten udtrykkes på, virker rigtig godt, da udenforstående ofte ikke kan overskue at sætte sig ind i det komplicerede følelsesmæssige materiale, som det bliver, når ord skal beskrive følelser.

Bogen tilbyder et indblik i livet med angst med plads til egne noter, og den kan fungere godt i en sammenhæng, hvor en person med angst ønsker at vise sin omgangskreds, hvor invaliderende følelsen er på en fin og lettere humoristisk måde.

Bogdetaljer

Forlag
Grønningen 1
Faustnummer
47882494
ISBN
9788793825246
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer