Det dybe vand

Stemningsfuld engelsk krimi, hvor alle personerne er potentielle mordere. Hawkins smider dog for mange løse ender ud, og det bliver aldrig rigtig uhyggeligt eller interessant.  

Jules har ikke talt med sin søster Nel i mange år, trods hendes mange opringninger. Jules kan ikke tilgive hende diverse hændelser fra barndommen og lukker hende ud af sit liv. Men nu er Nel død. Tilsyneladende er hun sprunget ud fra klippen druknedybet i Beckford, som hun har været opsat på at skrive en historie om. Først smed man hekse i vandet, sidenhen er flere ulykkelige kvinder tilsyneladende selv sprunget i fra klippen. Jules finder Nels noter til bogen om floden og kvinderne, hvor der står: ”Beckford er ikke et selvmordssted. Beckford er et sted, hvor man skiller sig af med besværlige kvinder. ” Jules er derfor overbevist om, at Nel ikke begik selvmord og prøver at finde ud af, hvad der rent faktisk skete.

Der er ikke mange solstråler og glade dage i denne bog, selv om omgivelserne indbyder til det. Lige som man kender det fra ’Barnaby’, er der en lagt en melankolsk og trygget stemning ned over idyllen. Uanset hvilken vej man går i den lille by Beckford i det nordlige England, bliver man mødt af floden.
De mange personer, vi møder i byen, er på en eller anden måde draget mod floden og dens historie. De har alle motiver og følelser på spil i de dødsfald, der er sket her. Som læser bliver man præsenteret for deres syn på hændelserne, men man kan aldrig være sikker på, hvem der fortæller sandheden, og hvem der kan være morder.  

Med ’Det dybe vand’ har Hawkins forsøgt at twiste domestic noir genren. Der er rigtig mange tråde, men de rulles ikke rigtig op. Jeg ville have foretrukket, at der ikke var slet så mange, og at forfatteren i stedet havde valgt at bruge mere tid på nogen af de meget spændende og interessante fortællinger, der er mellem kvinder, mænd, søstre, veninder og elskende. Hawkins har simpelthen gang i for mange historier på én gang. Det er på trods af dette en ok spændingsbog, men den bliver aldrig rigtig uhyggelig, og personerne kom jeg ikke til at holde af. Jeg ved ikke rigtig, om der er lagt op til en efterfølger, men jeg kan vist godt afsløre her, at der blafrer flere løse ender i vinden. Kommer der en toer, så skal jeg da læse den.