Den journalistiske forbindelse

Pressen er under pres, men gode ideer fra hele verden kan redde medierne fra sig selv. Inspirerende bog for alle, der arbejder med kommunikation på den ene eller den anden måde.

Journalisterne er ved at miste forbindelsen til borgerne. Det er ingen hemmelighed at de klassiske nyhedsmedier er under pres og med dem journalisterne. Imens visse regeringsledere aktivt tildeler dem rollen som folkefjende nummer 1, ædes den klippe af etiske og moralske værdier, som de længe har placeret sig på, væk af bølger af nye sociale medier. Hvad skal de dog gøre for at genetablere forbindelsen og bevare pladsen som demokratiets nødvendige øjne, ører og mund?

Det er det centrale spørgsmål i Per Westergård og Søren Schultz Jørgensens nye bog ’Den journalistiske forbindelse’, som har undertitlen ’Sådan genopfinder nyhedsmediet sin relation til borgerne og sin relevans for demokratiet’. Det lyder lovende med sådan en undertitel, og efter endt læsning sidder man inspireret tilbage og kan konstatere at håbet for en uafhængig presse lever lige så vel som behovet for den.

De to forfattere har rejst den vestlige verden rundt og opsamlet forskellige bud på, hvordan en mediesucces kan se ud i det nye medielandskab, hvor annoncekronerne forsvinder til Facebook og Google, og hvor brugerne i stigende grad sammensætter deres eget nyhedsvalg fra et utal af – mere og mindre troværdige – kilder. ”Krisen er ikke internettets, men mediernes egen fejl”, hævder de to forfattere, og kommer med eksempler på, hvordan de klassiske nyhedsmediers arrogante fokus på at give brugerne, hvad de havde brug for, fremfor hvad de gerne ville have, har spillet en stor rolle i den fremmedgørelse, der i stigende grad truer med at underminere hele herligheden.

Bogen er meget læsevenlig. Den er pædagogisk inddelt i kapitler om en række forskellige emner, som ’Det involverende kredsløb’, ’Fra neutralitet til identitet” og ”Ejerskab og partnerskab”, og hvert kapitel indledes med et kort oprids af sit emne, ligesom det afsluttes med en sammenfatning af sine væsentligste pointer.

Den mest gennemgående pointe for hele bogen er, at der er et behov for at ændre nyhedsmediernes rolle fra at være en journalistisk monolog til en ukendt brugergruppe til at blive en journalistisk dialog med en kendt brugergruppe. Der er mange måder at gribe sagen an på, som de mange succeshistorier fra en powerkavalkade af forskellige medier vidner om. Jeg nævner i flæng tyske Ze.tt, amerikanske GeekWire og New York Times - og danske Fyens Stiftstidende. Det er nemlig ikke størrelsen på avisen, men gørelsen på innovationen, det kommer an på, når det gælder om at gå fremtiden i møde.

”You’ll better start swimming, or you’ll sink like a stone ”, synger nobelpris-vindende Dylan, og hvis man spørger Westergård og Jørgensen, synger den næste Pulitzer-pris vinder med, for ”The Times they are a-changin”, og det gælder om at holde trit.