Den fremmede gæst

Gedigen spændingsroman hvor man sidder ude på kanten af stolen fra start til slut.

Den tyske forfatter Charlotte Link har skrevet to bøger der er oversat til dansk før Den fremmede gæst: ’Søstrenes hus’ og ’Rosendyrkerne’. Hvis man forventer noget der minder om disse, må jeg nok skuffe nogen. Dette er om ikke en rendyrket krimi så i hvert fald en blodig spændingsroman.

En psykopat er på fri fod, hvilket kommer til at berøre flere forskellige personer:
*Rebecca som har mistet sin elskede mand Felix alt for tidligt og ikke selv har mod på livet mere.
*Inga og Marius, det unge par der indirekte bringer Rebecca tilbage til livet igen.
*Maximilian som var Felix’s bedste ven, og samtidig hemmeligt forelsket i Rebecca.
*Clara som, på randen af sammenbrud, lever i et rystende kærlighedsløst ægteskab (jeg gyser stadig).
*Og ikke mindst det ældre ægtepar der på sadistisk vis myrdes i deres eget hjem.
Men hvad er det egentlig der sker. Hvordan kan en person bære så meget had i sig?

Link skriver med en sådan psykologisk indsigt, at man finder personernes samlivsproblemer mindst lige så spændende og nervepirrende som mordmysteriet. Vi bliver guidet igennem en historie om svigt, sorg, kærlighed, mord og så lidt mere svigt. Personkarakteristikkerne er som altid fint tegnede, jeg synes forfatteren er god til at give dem lidt kant – de er ikke så pokkers overnaturligt gode, som man ofte oplever det i andre mainstreamromaner.

Scenerne skifter mellem München og Sydfrankrig. Hvor man klart fornemmer den sydfranske stemning under varmere himmelstrøg, kunne man lige så godt være i en amerikansk by som i en tysk ditto. I det hele taget har jeg en følelse af, at det er en meget amerikaniseret bog, uden at jeg lige kan sætte en finger på præcis hvorfor.

Hvis man er til Mary Higgins Clark og Nicci French, så kan man ufortøvet gribe fat i ’Den fremmede gæst’. Jeg læste den på én dag, så den er altså særdeles effektiv.