De usynlige

Sigøjnere har alle tider har været et miskrediteret folk. I denne gennemførte krimi kan fordommene mod sigøjnere både be- og afkræftes.

Privatdetektiven Ray Lowell er indlagt efter hukommelsestab i forbindelse med indtagelse af et måltid, som han har fået serveret hos en sigøjnerfamilie. Han forsøger at huske, hvilken sag han har gang i, som ledte ham til denne tilstand.

I tilbageblik får vi optakten til eftersøgningen på en forsvunden kvinde fra sigøjnerfamilien. Hun har været væk nu i syv år og har efter svigerfamiliens opfattelse valgt selv at forlade sin mand og sit handicappede barn.

Men er det nu sandheden? Privatdetektiven når ad snirklede veje frem til en helt anden mulig sandhed ved at opspore familier, der kendte den forsvundne kvinde. Et helt andet billede tegner sig efterhånden.

Hovedtemaerne er dels sigøjnere og deres livsform og dels fordækte familie-relationer. Denne gang kommer forfatteren ikke så godt fra plottet som i den forrige bog ’Ulvespor’. Her forblev man i den uhyggelige stemning i en sandsynlig historie, hvor læseren her føres på alt for mange spor efter en omstændelig start, hvor detektiven kæmper med sin egen hukommelse og andres.

Velskrivende er forfatteren, men handlingen kunne godt være strammet mere op. Bedst er hun, når hun er i den lille, begavede sigøjnerdrengs bevidsthed - også han fornemmer, at noget er galt, uden at han kan sætte ord på det.

Privatdetektivens løsning på sigøjnerdramaet fører megen dramatik med sig, men forbedrer samtidig livet for drengen. Nye måder at leve livet på åbner sig for ham.

Det er modigt gjort af forfatteren at henlægge den kriminelle handling blandt sigøjnere, som til alle tider har været et miskrediteret folk. Derfor en opfordring til at læse denne gennemførte krimi!