De syv underværker

Indiana Jones møder James Bond i en forrygende cocktail af skattejagt, gådeløsning og elementær "drengerøvs-spænding".

For 4.500 år siden prydede en slutsten af guld Keops-pyramiden. Stenen var både et symbol på, men også den direkte årsag til Egyptens magt og rigdom og nøje forbundet med tartarus-solplettens tilsynekomst. Efter 10 år blev slutstenen delt i syv dele og gemt hver for sig i datidens største monumenter - de syv underværker.

Nu i vores tid nærmer Tartarus-solpletten sig igen, og den, der genskaber slutstenen, får derved globalt overherredømme. Problemet er bare, at af de syv underværker er kun Keopspyramiden intakt endnu, og Babylons hængende haver har man end ikke engang fundet den rigtige placering af.

Ikke desto mindre kaster en lang række parter, lige fra USA over den katolske kirke til ambitiøse småstater og direkte terrorister sig ud i et desperat kapløb om at komme først med at finde og samle de syv dele. En lille eliteenhed anført af kaptajn Jack West blander sig i skattejagten og gådeløsningen, og udover alle de involverede parters mere eller mindre direkte angreb, må gruppen også overvinde ældgamle fælder.

Slutningen skal naturligvis ikke røbes her, men man får så sandelig smæk for skillingen undervejs. Alt foregår i et hæsblæsende tempo, og der er ikke grænser for, hvad vores helte kan klare og overleve. Totalt og aldeles urealistisk og blottet for nuancer, men man sluger det hele råt, når underholdningsværdien er så høj som i dette tilfælde.

Kompositorisk er romanen bygget op omkring faktabeskrivelser af de syv underværker, krydret med utallige illustrationer og diagrammer.

Men glem alt om dybdegående personskildringer, blomstrende sprog og poetiske vendinger og læn dig roligt tilbage og nyd dette "mesterværk" indenfor sin genre. Romanen ville være et oplagt filmemne, og faktisk er flere af Matthew Reillys tidligere syv romaner allerede undervejs til det store filmlærred.

På dansk er tidligere udkommet "Ice Station", "Area 7" og "Manden de kaldte Scarecrow".