De glemte børn

Anden del af den såkaldte Baztan-trilogi. Den spanske forfatter imponerer igen med sin velskrevne blanding af seriemorder-krimi og elementer af baskisk folklore og overtro.

Redondo bragede igennem på bogmarkedet med første bind i trilogien, og forfatteren formår imponerende nok at bibeholde den samme høje standard i denne uafhængige fortsættelse.

Spændingen og mystikken er igen helt i top, og beskrivelsen af den moderne verden og gammel lokal overtro fungerer igen perfekt. Oven i købet er romanen næsten 150 sider længere end forgængeren, og så kan man næsten ikke forlange mere.

Som nævnt er romanen en uafhængig fortsættelse af første bind, men det tilrådes dog at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge. Handlingen fortsætter nemlig umiddelbart lige efter slutningen i første bind. Politikommissær Amaia Salazar møder højgravid op til retssagen mod Jason Medina, som har tilstået drabet på sin steddatter (Se ’Den usynlige vogter’), men inden retssagen når at gå i gang, begår han på mystisk vis selvmord i sin celle. Han efterlader en underlig besked til Amaia, blot et enkelt ord: ”Tarttalo” (Som er navnet på et enøjet menneskespisende uhyre fra sagnverdenen). Inden Amaia kan nå at forske dybere i mystikken, kalder naturen, og hun føder en lille søn. Da hun vender tilbage efter fødselen, begår endnu en morder selvmord i sin celle, og igen dukker ordet Tarttalo op. Det viser sig nu, at der har været et lignende tilfælde for år tilbage, og Amaia får nu virkelig sin sag for. Hvad betyder det underlige ord, og hvilken sammenhæng er der mellem mordernes ofre, som alle har fået amputeret den ene arm, og hænger det hele sammen med nogle uforklarlige hændelser i en nærliggende kirke?

Denne spanske serie er et fantastisk eksempel på, at der sagtens kan skrives umådeligt interessante krimier udenfor den nordiske og engelske verden. Udover den spændende handling og den særdeles interessante og komplekse hovedperson og hendes familie, får man i tilgift en lokkende beskrivelse af den smukke og betagende Baztan-dal med den enestående natur og de maleriske byer – lige til en turistkampagne.

Selve politiarbejdet og den umiddelbare ydre spænding kombineres i denne bog med en ganske overbevisende og vedkommende beskrivelse af den nybagte mor og hele problematikken omkring det at have fået et lille barn. Man kan naturligvis være fristet til at synes, at beskrivelser af amning, barnegråd og parforholds problemer fylder lige lov meget (her er det manden, der taler), men alt i alt giver det blot thrilleren endnu mere dybde og psykologisk patos.

Som nævnt er serien noget af det bedste af sin art, og heldigvis er sidste bind i trilogien allerede udkommet på spansk, og en filmatisering er på vej.