Danskernes huse på Guldkysten 1659-1850

Med udgangspunkt i de endnu bevarede danske huse på Guldkysten skildres et stykke både fascinerende og frastødende dansk kolonihistorie kompetent og levende.

Bogen skildrer på videnskabeligt grundlag men med stor sans for formidling hos alle antologiens forfattere et stykke dansk kolonihistorie; danskerne på Guldkysten fra kolonien etableres i 1659 til den overgives til englænderne i 1850. Bogens vinkel er meget fascinerende, idet man tager udgangspunkt i de endnu eksisterende bygninger eller bygningsrester, der findes på Guldkysten, det vil sige det nuværende Ghana på Afrikas vestkyst, i og omkring hovedstaden Accra.

Det var handelen med guld, og det var handelen med slaver, der var de primære danske interesser, og skønt Danmark var en lille aktør på det internationale slavemarked, må man beskæmmet konstatere, som bogen opregner det, at Danmark sendte adskillige tusinde arme afrikanere af sted fra Guldkysten på en umenneskelig rejse til Amerika og slaveri. Det er et grimt kapitel i vores historie, der her skildres som den nødvendige baggrund for Danmarks tilstedeværelse på Guldkysten.

Den danske optræden som kolonimagt var på ingen måde baseret på en voldsomt stærk militær overlegenhed og tilsvarende sikret tilstedeværelse i området – Danmark var jo en lille nation og igennem ganske turbulente år med bl.a. statsbankerot i perioden – men tværtimod stærkt afhængig af at kunne agere lokalt:

"Handel og politik hang sammen. Det måtte danskerne erfare i løbet af slavehandelsepoken. Det betød blandt andet, at de måtte underkaste sig den aktuelle afrikanske overherre, betale tribut og love loyalitet. Det betød også, at neutralitet ikke var en mulighed."

Man måtte altså handle lokalt, improvisere sig frem, ikke altid efter Københavns retningslinjer. Det er spændende at følge. Og spændende er det også i den grad at følge de danskes byggeaktiviteter på Guldkysten. Man måtte jo markere sig med regulære, tungt bevæbnede forter for at kunne holde stand, såvel mod de lokale stammer som mod de konkurrerende kolonimagter, så der blev bygget en del danske fæstninger. De ligger altså i Accra området, noget står faktisk i nogenlunde intakt stand den dag i dag, forunderligt nok. Noget findes som ruiner og voldsteder, noget er helt forsvundet eller kan ikke lokaliseres. Bogen kan ses som en del af et projekt med finde, beskrive, redde og restaurere, hvad man kan i dag som et bilateralt samarbejde mellem Danmark og Ghana, og i hvert fald noget kan kaldes en succes: Det er faktisk i dag muligt at tage til Guldkysten – Accra – og se danske huse fra kolonitiden. De kan stå som forter, frit i billedet, eller de kan ses som bygningsresten i bybilledet, f.eks. en klassicistisk portbygning midt i et fattigt kvarter. Fascinerende! De mange huse og deres historie skildres i både ord og samtidige tegninger og i moderne fotos, og livet i husene skildres levende og broget.

Det er en på alle måder indbydende bog med letløbende tekst, flotte både gamle og nye billeder og en fascinerende skildring af et stykke dansk kolonihistorie, der først nu som et resultat af et meget spændende projekt med disse gamle huse her får en egentlig sammenhængende og udfoldet beskrivelse af danskernes færden som kolonister og plantageejere. Og så afføder den fine bog en stærk trang til som turist at kunne se husene og opleve suset af dette specielle stykke danmarkshistorie i Afrika – en meget inspirerende bog.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.