Cornflakes og andre specifikke objekter

Filosofisk, videnskabeligt værk om gastronomisk semiotik, katastrofeteorier og assimilationssystemer. Men også om lasagne, chokoladekager og østers.

Man kan godt komme til at tage munden for fuld. Men gør man det, er det jo umiddelbart indlysende at spytte noget af det ud, man har i munden, for derefter bedre at kunne tygge, synke og fordøje det tilbageblevne. Sådan har jeg (af nød og mangel på teoretisk tæft) måttet angribe den lille, smukke udgivelse Cornflakes og andre specifikke objekter – fire meditationer og en læsevejledning af Kasper Hesselbjerg.

Hesselbjerg er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og bogen som fysisk udtryk tiltaler mig meget med sit simple flødefarvede omslag med flaskegrøn tekst. Ved første løse gennembladring – I ved, den hvor man lader tommelfingeren glide langs snittet, således at bladene relativt hurtigt passerer forbi for éns blik – konstateres, at værket er illustreret med diverse grafiske figurer, som ikke ved første øjekast lader sig afkode. Så langt, så godt.

Overordnet set handler bogen om visse ting og begivenheders sammenhæng og iboende betydning, som vi enten kan være os bevidst eller ubevidst. Men værket her maner absolut til en form for bevidsthed - i det omfang man er mand eller kvinde for at følge den, for det er læsning, som kræver, at man holder tungen lige i munden. For eksempel kan gastronomi betragtes som et kommunikationssystem. Og ret, for eksempel en lasagne, bliver derfor til et tegn bestående af andre tegn (ingredienserne), der alle besidder både denotative og konnotative betydninger. De denotative er de bogstavelige betydninger, som fremmer en objektiv forestilling for eksempel om en tomat. De konnotativ betydninger er derimod subjektive og knytter sig til de oplevelser og forestillinger, vi hver især har om en tomat.

Ovenstående er et ganske simpelt eksempel på og blot en lille bid af, hvad jeg fornemmer er bogens ærinde. I undertitlen kalder Hesselbjerg sine observationer og beskrivelser for ”meditationer”, og det er et ganske velvalgt ord, da man nærmest synker helt ned i genstanden eller begivenheden – chokoladekagen eller te-ceremonien – når Hesselbjerg analyserer den. Som sagt fordrer læsningen her et absolut nærvær, i hvert fald for denne læser som samtidig følte sig noget udfordret – ikke mindst i forhold til de beskrevne og illustrerede katastrofemodeller. Heldigvis er Hesselbjerg også en konkret beskriver, så bogen igennem er der mange gode eksempler hentet fra en hverdag, jeg kender: At tabe en skål, så den går itu eller være for længe om at spise en portion cornflakes, så de bliver bløde og uappetitlige.  

Det er næppe en bog, man ville læse for hyggens og underholdningens skyld – men den indeholder elementer, som fremmer en tilstand af opmærksomhed, som kan være ønskværdig. Muligvis kan den også finde en plads hos de filosofi- og/eller matematik-interesserede. Vi andre må glæde os over den del, som det rent faktisk lod sig gøre at indtage med en god smag i munden.