Byen erobret og Kærlighedssynder

Agnes Henningsens skilsmisse, tilværelse som alenemor og forfatterkarriere er et levende og bevægende tidsbillede af et usædvanligt kvindeliv på trods af tidens snærende konventioner.

’Byen erobret’ og ’Kærlighedssynder’ er tredje og fjerde del af Agnes Henningsens store og rige erindringsværk. I 1895 bliver hun skilt fra sin mand, Mads Henningsen, der havde kysset en ung elev. Hun bliver alene med fire børn, hvoraf den yngste Poul er forfatteren Carl Ewalds barn. Hun debuterer med succes som romanforfatter, hun omgås den litterære elite omkring brødrene Brandes, tager på skriverejser til Tyskland og Frankrig trods økonomiske problemer. Der er tilbedere nok, og hun betages let af de veltalende, forførende kunstnere. Uden skam og skyld skriver hun med samme lethed og humor om både medgang og modgang. Det er medrivende læsning om en spændende brydningstid. Hun vil ikke lade sig begrænse på grund af sit køn og bliver dermed et levende billede på, hvad kvindefrigørelsen stod for.

Set på tidens afstand er det svært ikke at lade sig imponere over hendes projekt, at være alene med fire børn, at blive forfatter, at udleve sin lyst og længsel og gå til fine selskaber. Der var hjælp at hente hos trofaste husholdersker, svigerforældre i Fredericia, og det hele blev organiseret på bedste vis. Men starten var svær. Hun ville være jordemor, men kunne ikke få en sædelighedsattest pga. mandens fejltrin. Det blev i kort tid til en frisørsalon, Manon, i Ny Kongensgade. Rygterne gik på ..”at hoppen Agnes var opstaldet i Ny Kongensgade og to gange årligt førtes til hingst på Hotel Phoenix”. Pressen var hård, men heldigvis blev hendes bøger godt modtaget. Hun flytter til Roskilde, hvor også Gustav Wied bor, og her trives hun bedre.

Modgangen modner hende, for hun vil leve sit liv på egne præmisser. Og det betyder også at være hos børnene, elskere, forfatterskab og fester. ”Jeg kan lige så lidt nøjes med én mand som med én bog hele mit liv”, skriver hun. Selvfølgelig bliver hun såret, når rygterne går om hendes kontroversielle levevis. Men det lykkes altid at komme videre med en tiltagende bevidsthed om, hvad der er essentielt for hende selv. Energien, livslysten og det altid lyse sind er en aldrig svigtende drivkraft.

Erindringerne er skrevet i en let og flydende stil, mundrette replikker, sjove og pinlige oplevelser med de mange kendte kunstnere, hun omgås. En rejse til Skagen giver et spændende indblik i tidens kunstnerliv og intrigerne på kryds og tværs. Det virker ærligt. Det virker inspirerende. Samtidig er det hele et levende tidsbillede fra en gylden tid i dansk kulturliv, hvor vi bl.a. møder Johs. V. Jensen, Johan Knudsen, Holger Drachmann, Peter Nansen og Gustav Wied.

Suzanne Brøgger har skrevet et fint efterord, der perspektiverer Agnes Henningsens liv og værk.