Buen og gnisten

Læseren får ansigter på udviklingen i denne medrivende og velfortalte beretning fra radioens barndom. 

Brevduer, telegraf gennem kabler og trådløs kommunikation. Så bredt dækker denne mangfoldige beretning om radioens barndom. Hægtet sammen af anekdoter og historiske hændelser fortælles om de store skikkelser, der stod bag opfindelsen af radiokommunikation.

Som danskere kan vi være stolte af Valdemar Poulsen, som stod bag buesenderen, der konkurrerede med den italienske opfinder Marconis gnistsender. Forfatterens bedstefar ejede en radiokomponentfabrik, og det var familiehistorien, der satte gang i baggrundsarbejdet til denne beretning. Vi hører om de økonomiske slagsmål omkring licenser og rettigheder og om de store udfordringer, som bygning af telegrafstationerne var. Efter de mange personrelaterede historier får vi en fascinerende gennemgang af radiokommunikationens historie under 1. Verdenskrig og dens betydning.

Foruden den overvældende mængde af detaljer i bogen, så er dens struktur også interessant, fordi den er en forudsætning for selve anvendelsen. Selve fortællingen har skikkelse af en brødtekst, og ind imellem er der anbragt llustrationer og en slags faktabokse, og i realiteten kan man nøjes med at kigge på billeder og læse faktabokse. Til sidst i bogen finder man i flere appendikser, oversigt over de forskellige radiosendere, af hvem- og hvor de blev bygget, og hvor de fungerede, oversigt over radiomodtagere og vigtige radioteknologiske opfindelser. Der er desuden en kronologisk tabel over opfindelserne indtil 1920 samt en oversigt over vigtigste radioselskaber, alt sammen nyttigt idet overblikket nemt kan smutte undervejs. Dertil kommer omhyggelige kildehenvisninger, som viser det kolossale researcharbejde, samt er en illustrationsfortegnelse og en litteraturfortegnelse, som man jo kan lande i, hvis kildehenvisningerne vækker nysgerrigheden.  Der er også et navneregister og til slut en detaljeret indholdsfortegnelse. Dette kan hjælpe læseren, hvis man kun ønsker at læse nogle kapitler. Fx blev jeg selv ganske opslugt af afsnittet om radio og søslag, det bl.a. handler om Jyllandsslaget, der fandt sted 30. maj - 1. juni 1916, og vist var det største søslag i nyere tid. Jeg havde hørt om det, men beretningen og omfanget var spændende som en thriller.

Har det så noget med radio at gøre? kan man så spørge, men der var mange situationer, hvor radioteknologien blev anvendt forkert, eller meddelelserne kom for sent frem, og hvor kaptajnerne ikke troede på efterretningerne. I øvrigt fortælles det, at mange kaptajner generelt ikke rigtigt kunne acceptere, at de kunne få ordrer undervejs på radio. De var vant til at bestemme alene, når de var til søs! Herredømmet over radiokommunikationen betød en del under forhandlingerne ved slutningen af 1. Verdenskrig, det er uhyre spændende læsning, men jeg havde ikke ventet  lige det aspekt i bogen.

Det er en meget velfortalt historie, som kan synes nærmest at skulle fungere som en antologi eller lærebog, hvor man kun anvender dele. Jeg havde i hvert fald stor fornøjelse af  at flytte ind i den og fortælle alle, der gad lytte, om mine oplevelser.

Forresten blev mandskabet på et lille fly reddet under 1. verdenskrig, fordi de kunne sende deres medbragte brevduer af sted. Telegrafen virkede ikke, men den tapre due kom frem og sank sammen ramt af skud, da depechen var afleveret.