Bog

Bøger du selv kan lave

Af (
2015
)

Anmeldelse

Bøger du selv kan lave af Arne Nerjordet og Carlos Zachrison

07 jan.16

Smid aldrig papir ud! Alt kan genbruges til dine helt egne bøger, og når du har læst denne lækre hobbybog, vil det krible i fingrene efter at komme i gang.

Flot og indbydende hobbybog smækfuld af inspiration og idéer til at lave sine egne seje bøger helt fra bunden. Fyld dem med kære minder eller brug dem som projekt- og notesbøger – kun fantasien sætter grænser. Arne og Carlos har gennem flere år lavet deres egne bøger og anvendt dem som scrap- og inspirationsbøger i deres projekter. Bøgerne har ofte været med i baggrunden på illustrationer og fotos i forfatternes tidligere udgivelser. I denne bog viser Arne og Carlos trin for trin, hvordan du laver en bog belyst med enkle illustrationer af alt lige fra syteknik, limning og samling af bogen med bogomslag til finurlig pynt med blonde stencils af gamle flakoner og hvad man ellers måtte have liggende i skufferne. Grundopskriften er så let at følge, at alle kan være med.  Alt forklares på en letforståelig måde, og forfatterne er virkelig gode til at vise og beskrive teknikkerne. Sidst men ikke mindst er der masser af inspiration og eksempler på temaer og projekter, hvortil bøgerne vil være ideelle.

Der er ingen tvivl om, at dette er en af de flotteste hobbybøger, jeg længe har set – både at føle, mærke og se på. ’Bøger du selv kan lave’ er virkelig grundigt gennemarbejdet og oser af kvalitet. Arne og Carlos er især kendte for deres strikkebøger, men i denne bog ser man, at de har mange kreative talenter. Selvom bogen handler om papir og hjemmesyning af bøger, bliver man ikke snydt for strikkerierne. På enkelte sider er der indlejret QR koder, og med en hurtig skanning får man en fin strikkeopskrift med i købet. Bagerst i bogen er der en materialeliste over det mest nødvendige til bogfremstillingen samt forskellige skabeloner.

Smash books er et kendt begreb, men ’Bøger du selv kan lave’ er virkelig en guldgrube for dig, der elsker bøger og gerne vil tilføje den ekstra dimension at lave bogen selv uden køb af grundprodukter. Det kræver meget få forudsætninger at gå i gang, og har man papir, lim, nål og tråd, er man allerede godt på vej. Det sjove er, at man pludselig får øjnene op for alle de mange muligheder, der er i papir, man ellers ville sende til genbrug. Så hvorfor ikke kaste sig ud i det og bruge papiret til sine egne unikke og smukke bøger?

Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Koppelwrite
Oversætter
Pelle Koppel
Faustnummer
51928490
Graphic
Ragnar Hartvig
ISBN
9788792815088
Antal sider
160

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer