Barnet, der forsvandt

En velskrevet og fængslende roman, der får følelsesregisteret i omdrejninger og handler om, hvor galt det kan gå, selvom man handler af kærlighed og i den bedste mening.

Kvinden Jessie forlader hospitalet med sin nyfødte datter. Jessie har en fødselspsykose akkurat lige som hendes mor og mormor havde, da de fik deres døtre. Under eftersøgningen af Jessie og hendes spæde datter, kommer den frygtelig historie om Jessies mor, Rebecca, frem i lyset, selvom Rebecca hele sit liv ikke har villet tale om den forfærdelige aften, hvor hun så sin far tæske sin mor ihjel.

Bogen kører i tre spor, i hvert sit årstal, og handler om henholdsvis Harriet, Rebeccas mor, som helt ung og nygift, Rebeccas barndom og nutiden, hvor Jessie er forsvundet. Det er en anelse forvirrende, men det fungerer alligevel rigtig godt og passer perfekt til fortællingen og er med til at give handlingen et konstant flow. Sammen med det høje spændingsniveau er det med til at gøre bogen til en virkelig god læseoplevelse, som man ikke har let ved at lægge fra sig.

Personerne fremstår realistiske og skarpe, og man kan ikke undgå at føle med Rebecca, Harriet, Harvey og de andre hovedpersoner. Man kommer ind under huden på dem og har svært ved at lade være med at tænke på dem, selv når man ikke læser. De sætter alle et aftryk, og de er i høj grad med til at bære historien og gøre den både spændende og rørende.

Der er mange uventede drejninger og overraskelser undervejs, og det gør, at spændingen holder til sidste side, og at man hele tiden lige må læse et kapitel mere. Jeg vil anbefale bogen til alle, der elsker en god historie med gode hovedpersoner og et plot, der ikke lige er til at gennemskue. Også krimielskere kan med stor fornøjelse læse ’Barnet, der forsvandt’. Jeg vil holde øje med, om der kommer mere fra forfatteren, jeg er nemlig ret begejstret.