Barn nr. 8

En barsk historie fra virkeligheden om børnehjemsbørn og medicinske eksperimenter. 

Rachel Rabinowitz ender som 4-årig på børnehjem, efter faren har slået moderen ihjel foran hende og hendes to år ældre bror Sam. Som om det ikke er nok, bliver de to søskende adskilt, da Rachel er for lille til at følge Sam til Hebrew Orphan Asylum i Brooklyn.

Rachel ender på Orphaned Hebrews Home på Manhatten, hvor hun bliver udsat for flere forsøgsforløb. Først under ledelse af Dr. Hess og senere bliver hun overgivet til Dr. Solomon, der forsker i røntgenstråler som middel til at fjerne mandler i stedet for operation. Hun kommer senere til Hebrew Orhan Asylum og genforenes med Sam, men hun er skadet for livet af røntgenstrålerne. Hun er pilskaldet og har ikke et eneste hår på kroppen.

Resten af Rachels liv er præget af opvæksten, og da hun som sygeplejerske pludselig skal pleje Dr. Solomon, der er ved at dø af kræft, vokser et ønske om hævn frem i hende. Her ligger den kvinde, som ødelagde hendes liv, fuldstændig forsvarsløs og i Rachels varetægt - sikke en chance at få.

 Barn nr. 8 er en barsk historie om et liv i autoriteternes vold. Børnene på børnehjemmet bliver passet, vasket, klædt på og får undervisning, men der er ikke meget omsorg og individuel forståelse på et hjem med tusinde forældreløse børn. Indimellem er der voksne, der formår at give om ikke kærlighed så i al fald opmærksomhed og forståelse, men stort set er det kæft, trit og retning.

Historien er bygget på forfatterens bedstefars oplevelser, hvilket bestemt ikke gør den mindre barsk. Fortællingen viser med al tydelighed, hvad de medicinske forsøg kan føre til – og måden forsøgsbørnene blev betragtet på, er simpelthen forfærdelig. Aldrig blev de kaldt ved deres navne – kun numre eller ”den her”. Det er ganske hårdt at læse om – velvidende at det højst sandsynligt er meget tæt på sandheden. En skrækkelig historie, men alligevel en læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale. Midt i al elendigheden vokser der heldigvis også håb, styrke og mod frem i de voksne børnehjemsbørn, og nogle af dem får ovenikøbet et rimeligt liv.