Barn af den kolde krig : kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig Møller fortæller

De personlige historier giver en særlig vinkel på Den Kolde Krigs historie og et rigtig fint grundlag for at forstå en generation og en tid.

Fjorten kendte danskere fra flere sider i det politiske spektrum fortæller, hvordan de oplevede den kolde krig. Generationen tilhører boomerne fra de år, hvor der blev født utrolig mange børn. Vi møder kendte personer med politisk indsigt fra Uffe Ellemann-Jensen til Frank Aaen. Det er lærerigt at læse disse erindringer, det giver en forståelse for, hvilken politisk og historisk baggrund denne generation voksede op med.

Særligt interessant er det at læse om alle de modsætninger, der er i folks handlinger og tanker. Dele af venstrefløjen tænkte måske mere på solidaritetsbevægelser og ikke så meget på, hvad der skete i Sovjet og Kina, andre var mere dogmatiske og troede til det sidste på et socialistisk paradis, andre igen havde Amerika som det store forbillede. Fælles for alle er, at de er prægede af den kolde krig, af modsætningerne mellem Øst og Vest og siden af Vietnamkrigen, ungdomsoprøret og atomnedrustning. Vi får fortællingen om Frank Aaen, Stine Bosse, Bo Tao Michaelis, Uffe Ellemann, Per Stig Møller osv. Her er næsten hele spektret, dog mangler vi måske et par enkelte fra de yderste fløje til at sætte i perspektiv. Alle personerne her er meget nuancerede, og i fx amerikansk optik måske nærmest socialdemokratiske. Her er mange fine portrætter, der fortæller om angsten for atomkrigen, hadet til USA og Sovjet eller omvendt, et had til USA der for mange var kombineret med stor kærlighed til amerikanske film, rock, jazzmusik og Disney.

Troen på Kina, Sovjet, DDR er en stor del af en hel generations traume, her får vi lidt indsigt og forklaring på, hvorfor det skete, og så skal man jo ikke glemme, at det ser ud til, at Danmark og de andre nordiske lande, har fundet frem til noget, der ligner den rette blanding af en form for socialisme og kapitalisme, en blanding der næppe var opstået uden en stærk venstrefløj, hvilket naturligvis ikke undskylder en tro på socialistiske diktaturer.

Bogen er dejlig og samtidig skræmmende læsning, selv er jeg født i 1954 og opfattede nok ikke helt faren ved den kolde krig, da den var på sit højeste, men konflikten var der hele tiden som en baggrund.

I denne nye tid med verdensomspændende virustrussel og helt ustyrlige ledere og alliancer, giver det en god baggrund, dog måske ikke opmuntrende, at læse om andre ustyrlige tider, hvor det var meget tæt på et tryk på knappen og en atomkrig.