Åndehvisken

En spændende fortælling og en fin kærlighedshistorie for unge, der tror på spøgelser – eller måske for dem, som ikke gør. Endnu. 

Den unge pige Evyn flytter sammen med sine forældre til en lille by på landet, fordi hendes far er gået ned med stress. Hun falder rimeligt hurtigt til og bliver venner med Monica og hendes fætter Christopher, og alt virker på overfladen fint. Evyn har dog fra den allerførste dag bemærket flere underlige ting ved det gamle hus, de er flyttet ind i, og da de nye venner fortæller, at det faktisk er et gammelt børnehjem, bliver hun nysgerrigefter at vide mere. Hun finder med vennernes hjælp ud af, at de børn, der boede i huset, blev behandlet meget dårligt, og at forstanderinden faktisk blev anklaget for mishandling og mord. Christopher er med i en gruppe, der forsøger at komme i kontakt med ånder og med gruppens hjælp og udstyr, finder de frem til, hvad der egentligt skete på børnehjemmet.

'Åndehviskeren' er en spændende fortælling om det overnaturlige og om at komme i kontakt med afdøde. Vægtningen mellem det almindelige ungdomsliv med venner fester og forelskelser og jagten på ånder er meget fin, omend det er noget af et sammentræf, at Evyn, der føler tilstedeværelsen af noget ukendt i det nye hus, lige præcis bliver venner med Christopher, der interesserer sig meget for spøgelser og ånder. Alligevel synes jeg bogen er både uhyggelig og fascinerende og til tider også hårrejsende livagtig. Spøgelset er simpelthen så autentisk beskrevet at jeg ikke var i tvivl om, at Evyn rent faktisk så og talte med det.

Før hvert kapitel er der et kort afsnit skrevet med kursiv, som er fortalt af spøgelset, hvor historien om fortiden langsomt udrulles og flettes ind i Evyn og vennernes forsøg på at opklare, hvad der egentlig skete dengang huset var et børnehjem. Det er voldsomt og bestemt ikke for sarte sjæle, men det fungerer rigtig godt med resten af bogen og det er med til at fortætte stemningen og uhyggen.

Bogen kan anbefales til unge læsere – nok mest piger – der elsker en god kærlighedshistorie toppet med noget mystik. Bogen har en dejlig stor typografi, der, sammen med det lettilgængelige sprog, gør den behagelig og let at læse.