Amazonernes ring

Pragtfuld eventyrroman om de sagnomspundne amazoner, arkæologiske udgravninger, skruppelløse kunsthandlere og familiehemmeligheder. Indiana Jones og Lara Croft spøger kraftfuldt i baggrunden.

Diana Morgan er forsker i Oxford, og fra barnsben har hendes ”skøre” og gådefulde farmor skabt Dianas store interesse for amazonerne. Dianas forskning og teorier om de gådefulde kvindekrigere, som kun er nævnt få steder i den antikke litteratur, har dog svært ved at finde fodfæste i den etablerede videnskab. Da hun bliver inviteret til at være med ved et nyopdaget tempel i Nordafrika, hvor der skulle være spor efter amazonerne, slår hun derfor straks til.

Templet viser sig at indeholde en hel væg med nogle mystiske tegn, som Diana faktisk er i stand til at tyde ved hjælp af sin farmors gamle notesbog. Skriften på væggen fortæller en historie om nogle kvindelige præstinder, som tilbeder en månegudinde, men templet overfaldes af græske søfolk. Nogle af kvinderne bortføres, men de overlevende beslutter at begive sig ud på en farefuld rejse for at redde deres medsøstre. Diana følger i deres fodspor både til Knossos, Grækenland og senere til både Troja og Istanbul, men hendes søgen sætter nu en lavine af begivenheder i gang. Hvem er udgravningens mystiske leder, Nick, og hvorfor bliver han ved med at dukke op i Dianas nærhed? Og hvem er de mystiske mænd og kvinder, der hele tiden prøver at forhindre Dianas eftersøgning?

Dette er Anne Fortiers tredje roman, og man må sige, at hun efterhånden har udviklet sig til at være en mageløs fortæller. Bogen foregår dels i nutiden omkring Dianas arkæologiske jagt og spændende oplevelser og dels i den sene bronzealder, hvor historien om præstinderne smeltes sammen med de velkendte antikke beretninger især omkring Homers ’Iliade’. Fortier giver de velkendte personer, Paris, Helena, Agamenon, Hercules m.fl. deres helt egen betydning i forhold til historien om amazonerne, ligesom belejringen af Troja og byens fald fortolkes på en helt personlig måde. Dette kunstgreb får i den grad denne roman til at fremstå levende og troværdig.

Romanen er samtidig godt skrevet, omhyggeligt researchet og de gamle antikke lokaliteter er så malerisk beskrevet, at man faktisk får lyst til selv at opleve dem. Hvis man er til intriger, hemmeligheder, videnskabelige opdagelser og gådefulde sammenhænge, alt sammen tilsat den evige kamp for kærlighed, får man virkelig noget for pengene. Fortier lader ikke de mandlige ”gådeforfattere”, Dan Brown og Clive Cussler til eksempel, noget efter, og faktisk er det ganske befriende, at der i hendes historie ikke er slet så megen vold og arsenaler af skydevåben.