Bog

Alt er relativt - eller er det nu også det?

Af (
2008
)

Anmeldelse

Alt er relativt, eller er det nu også det? Jørn Madsen og Anders Smith

22 jan.18

En herlig rundtur i videnskabens verden, hvor vi kommer omkring både god og fornøjelig viden, fortalt let, underholdende og forståeligt.

"Hvor ved du det fra?" lyder overskriften på første afsnit i denne bog. Og så går det ellers rask afsted over jorden og himmelrummet og lidt uløste problemer set fra forfatterne: ”har vi snart fundet alle fundamentale naturlove?" 1. udgave af bogen udkom i 2008, i den nye udgave er der tilføjet afsnit med opdateret viden. Der omtales meget få praktiske ting, det meste er grundforskning, og det er bunker af virkelig spændende viden.

Bogen er måske ikke til den helt forudsætningsløse, et afsnit har for eksempel underoverskriften ’kvantemekanik for begyndere’. Her måtte jeg næsten melde pas, men noget er alligevel hængt ved, og det er jo det sjove! Afsnittet om planeterne gav den nyttige underholdning, jeg sætter så højt, og kapitlet om drivhuseffekten er endog meget interessant. Ikke mindst den afsluttende opsang om ikke at lade forskningens fortsatte fremskridt true af folkestemningen. En af vinklerne i bogen er de myter, der findes drysset ud over videnskabens historie, en af de mest klassiske er jo den om humlebiens umulige flyvefærdighed.


Stikordsregisteret er fint, og kildelisten omfangsrig, der er vittige citater er fordelt med rund hånd, fx:" Intet kan chokere mig. Jeg er videnskabsmand" Indiana Jones i ’Indiana Jones and the Temple of Doom’, og så en lidt mere seriøs af USA's 2. præsident, der lagde vægt på, at politikerne skulle gøre sig umage for at give deres efterkommere mulighed for at studere efter egne ønsker, både naturfag, kunst og kultur.

For en naturfagsinteresseret er det den perfekte godnat-læsning, man kan lige nappe et lille afsnit, alt er letfortalt og underholdende. Og hvad med at bruge den som konfirmationsgave til en ung med ambitioner i naturfaglige retning?

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Faustnummer
27451462
ISBN
9788712042976
Antal sider
390

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer