27 eller døden skaber kunstneren

Humoristisk og charmerende roman om at blive voksen og forstå, at man ikke behøver at dø, selvom man ikke nåede at blive verdensberømt inden man blev 28.

Den tjekkiske debutant, Alexandra Salmela, har med bogen ’27 eller døden skaber kunstneren’ skrevet en humoristisk og overraskende god bog om at være ung og søgende, at have kærlighedskvaler, store uindfriede kunstneriske ambitioner og måske finde sig selv, når man allermindst venter det.

Hvad har Joplin, Hendrix, Cobain og Morrison tilfælles? Jo, de var alle berømte musikere, men for vores hovedperson - den tjekkiske universitetsstuderende Angie - er fællesnævneren, at de alle døde som 27-årige mens de var på toppen af deres karriere.

Hvordan når Angie det? Hun er lige fyldt 27, læser finsk på universitetet i Prag, og hendes litterære formåen er desværre ikke noget at skrive hjem om. Hun roder rundt - dels på kærlighedsfronten - men det er de store, uindfriede kunstneriske ambitioner, hun lider mest under. Reddet på stregen af sin finskprofessor, der har en hytte i Finland, rejser hun op til det høje nord for at blive inspireret. Og det må man sige, hun bliver, dog ikke helt som hun havde forventet. Angie flytter ind hos en øko-/speltspisende flipperfamilie, og beskrivelsen af dem er intet mindre end urkomisk.

’27 eller døden skaber kunstneren’ er en spøjs roman, der fortælleteknisk er skruet anderledes sammen, end vi er vant til. Man møder de tre fortællere, der alle på deres måde fortæller Angies historie. Den overpositive tøjgris ”Hr. Øffesen”, den meget nøgterne bil ”Astra” og den kyniske og knivskarpe kat ”Kassandra”. Lyder det syret? Det er det ikke. Det er simpelthen så morsomt at læse tre forskellige vinkler på, hvad der (i virkeligheden) sker. Hvad der er tragedie for den ene, er komedie for den anden. 

Jeg tror ikke, jeg har andet at sige end  - læs den og se, hvad der sker.