Blog
Er digte blevet en dinosaur, eller har de stadig berettigelse i litteraturen?
En udvidet version af et indlæg jeg lagde ind på facebook
Jeg har siddet og spekuleret på hvor stor en andel af læserflokken der egentlig interesserer sig for digte. Især fordi den bog jeg har udgivet, Nano poet, har meget vigtige budskaber omkring hvordan vi har udviklet vores samfund baseret på teknologien. Hvorvidt vores identitet er ændret i forhold til nutidens mange sociale medier og omgangstone. Alle de inputs jeg har fået er skrevet som digte, som observationer.
Men hvis så få har valgt at købe min bog, fordi budskaberne er skrevet som digte, må det jo stille et stort spørgsmål til forfatteren, eller det dybdeborende spørgsmål: er digte som redskab til meningsdannelse blevet en dinosaur, eller har vi stadig mulighed for at bringe lyrikken tilbage i front. Kan digterne stadig provokere og være med til at ændre på samfundet struktur?
Et godt eksempel på det jeg spørger om er Yahya Hassan, han fik stor opmærksomhed på sin debutsamling af samme navn, men efter det var der langt mellem bidragydere til lyrikkens genrejsning. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at gøre alt for at få flere til at læse lyrik, for der er mange digtere, men det store problem er at der ikke er lige så mange ører der er vant til at høre sådan noget som digte. Jeg har flere kolleger som jeg også skriver sammen med, blandt andet på facebook, som siger at digte er noget der hører til i små kliker, men ikke er for menig mand.
Engang var digtere dem man lagde sig op af, og citerede i aviser, i dagliglivet og i det hele taget i alle sammenhænge. Det var også digtere der formede sproget, men nu er vi nærmest skygger på væggen, selvom vi stadig er blandt dem der rykker i normerne, når lykkes at trænge igennem. Og det er der jeg stadig har en udfordring, for hvordan får man gjort de vigtige medier, der først er kommet frem indenfor de seneste par hundrede år?
Nu har jeg et arrangement sammen med min kone og en anden digter, Ta’ os på ordet, i samarbejde med Rheumhus, Brøndby Strand og KBH Læser 2015. Vi har lavet dette for at slå et slag for lyrikken. Det er meningen at dem der deltager skal læse op af deres egen produktion. Eventuelt vil det munde ud i en udgivelse, eller hvad vi nu finder ud af, men vi har allerede haft et arrangement.
Jeg vil bare sige, at den der ikke læser digte/lyrik, snyder sig selv for at opleve et anderledes univers, en anden tankegang, hvor tid og sted for en anden betydning. Hvor læseren bliver udfordret med ordsammensætninger, der ofte kan lede til at man for udvidet sit syn på hvad der rører sig i vores hoveder når en digter for alvor bruger sine redskaber og gør op med virkeligheden.
Jeg siger altid til mig selv, lad være med at begrænse dig, men lad nysgerrigheden råde: først når du har afprøvet dig selv, kender du dig selv lidt bedre. Det ikke sagt at du skal kaste dig ud i halsbrækkende eksperimenter, der i den sidste ende kan føre til din død. Men små ting, såsom at læse en digtsamling, såsom Nano poet, eller andre værker. Hør noget musik du ellers ikke ville sætte på. Smag et måltid mad du aldrig har haft i munden før. søg udfordringerne, og kom væk fra det grå liv. Find din måde at lade dig begejstre.
Tue Omø
digter og Forfatter
En udvidet version af et indlæg jeg lagde ind på facebook
Jeg har siddet og spekuleret på hvor stor en andel af læserflokken der egentlig interesserer sig for digte. Især fordi den bog jeg har udgivet, Nano poet, har meget vigtige budskaber omkring hvordan vi har udviklet vores samfund baseret på teknologien. Hvorvidt vores identitet er ændret i forhold til nutidens mange sociale medier og omgangstone. Alle de inputs jeg har fået er skrevet som digte, som observationer.
Men hvis så få har valgt at købe min bog, fordi budskaberne er skrevet som digte, må det jo stille et stort spørgsmål til forfatteren, eller det dybdeborende spørgsmål: er digte som redskab til meningsdannelse blevet en dinosaur, eller har vi stadig mulighed for at bringe lyrikken tilbage i front. Kan digterne stadig provokere og være med til at ændre på samfundet struktur?
Et godt eksempel på det jeg spørger om er Yahya Hassan, han fik stor opmærksomhed på sin debutsamling af samme navn, men efter det var der langt mellem bidragydere til lyrikkens genrejsning. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at gøre alt for at få flere til at læse lyrik, for der er mange digtere, men det store problem er at der ikke er lige så mange ører der er vant til at høre sådan noget som digte. Jeg har flere kolleger som jeg også skriver sammen med, blandt andet på facebook, som siger at digte er noget der hører til i små kliker, men ikke er for menig mand.
Engang var digtere dem man lagde sig op af, og citerede i aviser, i dagliglivet og i det hele taget i alle sammenhænge. Det var også digtere der formede sproget, men nu er vi nærmest skygger på væggen, selvom vi stadig er blandt dem der rykker i normerne, når lykkes at trænge igennem. Og det er der jeg stadig har en udfordring, for hvordan får man gjort de vigtige medier, der først er kommet frem indenfor de seneste par hundrede år?
Nu har jeg et arrangement sammen med min kone og en anden digter, Ta’ os på ordet, i samarbejde med Rheumhus, Brøndby Strand og KBH Læser 2015. Vi har lavet dette for at slå et slag for lyrikken. Det er meningen at dem der deltager skal læse op af deres egen produktion. Eventuelt vil det munde ud i en udgivelse, eller hvad vi nu finder ud af, men vi har allerede haft et arrangement.
Jeg vil bare sige, at den der ikke læser digte/lyrik, snyder sig selv for at opleve et anderledes univers, en anden tankegang, hvor tid og sted for en anden betydning. Hvor læseren bliver udfordret med ordsammensætninger, der ofte kan lede til at man for udvidet sit syn på hvad der rører sig i vores hoveder når en digter for alvor bruger sine redskaber og gør op med virkeligheden.
Jeg siger altid til mig selv, lad være med at begrænse dig, men lad nysgerrigheden råde: først når du har afprøvet dig selv, kender du dig selv lidt bedre. Det ikke sagt at du skal kaste dig ud i halsbrækkende eksperimenter, der i den sidste ende kan føre til din død. Men små ting, såsom at læse en digtsamling, såsom Nano poet, eller andre værker. Hør noget musik du ellers ikke ville sætte på. Smag et måltid mad du aldrig har haft i munden før. søg udfordringerne, og kom væk fra det grå liv. Find din måde at lade dig begejstre.
Tue Omø
digter og Forfatter
Kommentarer